Puljen til frivillige forebyggende aktiviteter og kørsel
Er I en ældreforening i Odense, der skaber aktiviteter for borgere over 67 år? Så har I mulighed for at søge tilskud fra Odense Kommunes pulje til frivillige forebyggende aktiviteter. Puljen støtter frivillige indsatser, der fremmer fællesskab, forebygger ensomhed og bidrager til et aktivt og meningsfuldt seniorliv.
Selvbetjening
-
Puljen til frivillige forebyggende aktiviteter og kørsel
§ 6 ansøgningsskema
Sørg for at have budget, vedtægter, referat fra seneste generalforsamling samt en liste over bestyrelsesmedlemmer klar, da du vil blive bedt om at vedhæfte dette i ansøgningsskemaet.
Ok, jeg er klar
Hvem kan søge tilskud?
Frivillige foreninger, organisationer og klubber, der har aktivitetstilbud med forebyggende sigte for borgere fra 67 år og op.
Enkeltpersoner, politiske og religiøse foreninger, erhvervsdrivende foreninger og offentlige institutioner kan ikke søge.
Hvad kan vi søge tilskud til?
Foreninger kan søge tilskud til frivillige aktiviteter og indsatser, der gør en positiv forskel for borgere. Det kan fx være:
- Klubarbejde
- Socialt samvær
- Ældreidræt
- Madklubber
Krav for at få tilskud
- Aktiviteten skal være frivilligt drevet
- Der skal være deltagerbetaling eller medlemskontingent, som går til den lokale afdeling.
Hvad kan tilskuddet dække?
1. Udgifter til selve aktiviteten
- Materialer og inventar
- Undervisning og foredrag, hvor det sociale samvær er i fokus
2. Rammerne omkring den frivillige indsats
- Frivilligpleje, supervision og kurser for frivillige
- PR-materiale og rekruttering af deltagere og frivillige
- Administration (fx telefon og kontorartikler)
- Frivilliges udgifter (transport, forplejning, entré m.m.)
- Forsikringer
3. Lokaler
- Husleje og lokaleudgifter, hvis kommunen ikke kan stille lokaler til rådighed.
4. Kørsel
- Transport til aktiviteter fore deltagere, der ikke kan bruge offentlig transport.
Vigtigt at vide
Hvordan søger vi?
I søger puljen til frivillige forbyggende aktiviteter ved at udfylde det elektroniske ansøgningsskema, som I finder i den grønne boks nederst på siden. I skal bruge foreningens MitID for at logge ind på ansøgningsskemaet.
Ansøgningsfristen er den 15. september.
Spørgsmål?
Kontakt Ældre- og Handicapforvaltningens frivillighedskonsulenter på aehffrivillighed@odense.dk