Regnskab og redegørelse

Spring til indhold

Regnskab og redegørelse

Foreninger, der modtager puljemidler på ældreområdet, skal afrapportere for, hvordan tilskuddet er blevet anvendt.

Frist

Senest d. 1. maj 2026 skal I sende:

  • Et revideret regnskab.
  • En underskrevet ledelseserklæring.
  • En kort redegørelse for de aktiviteter, tilskuddet har støttet.

Materialet sendes til: aehffrivillighed@odense.dk

 

Krav til regnskab

Regnskabet skal:

  • følge de samme poster som jeres oprindelige budget
  • vise tilskud fra Odense Kommune som en særskilt indtægt
  • være godkendt og underskrevet af foreningens ledelse
  • oplyse momsfradragsprocent, hvis I er momsregistreret

Revision

Regnskabet skal enten:

  • revideres af en valgt revisor (fx foreningens kasserer), som udfylder den vedlagte ledelseserklæring. Ledelseserklæringen skal underskrives af to personer fra foreningen.

eller

  • revideres af en statsautoriseret/registreret revisor (her er ledelseserklæringen ikke nødvendig).

Krav til redegørelse

Redegørelsen skal kort beskrive

  • Hvilke indsatser har I gennemført? Og er de forløbet som forventet?
  • Hvor mange brugere og frivillige har deltaget i de forskellige aktiviteter?
  • Hvordan har indsatserne skabt værdi for jeres målgruppe? Beskriv gerne, hvordan aktiviteterne har gjort en forskel for ældre og eventuelle udfordringer, de har fået hjælp til.

 

Hent ledelseserklæring

 

 

Undtagelse for tilskud under 10.000 kr.

Alle ansøgninger under 10.000 kr. kræver ikke aflæggelse af regnskab, men en skriftlig redegørelse. Det betyder, at I blot skal lave en kort beskrivelse af, hvordan og til hvad I har brugt tilskuddet. (Denne undtagelse gælder for puljemidler, som er givet til aktiviteter i 2026).

 


Beskæftigelses- og Socialforvaltningen