Spring til indhold

Takt og tone

Læs ti gode råd til hvordan du som rytter begår dig i naturen og trafikken.

  • Hest og rytter i trafikken regnes ifølge færdselsloven som et motorkøretøj. Det betyder, at hest og rytter skal placere og bevæge sig imellem den kørende trafik og skal placere sig så langt til højre på vejen som muligt. Dette gælder dog ikke på motor- og motortrafikveje, hvor ridning ikke er tilladt. Læs mere på: Sikkertrafik.dk - Heste i trafikken
  • Benyt ridestierne. Heste i hurtige gangarter som trav, tølt og galop ødelægger nemlig grusstier og skovveje for cyklister, barnevogne, kørestole og dårligt gående.

  • Rid så vidt muligt i rabatten ved ridning på grusveje og langs cykelstier og rid aldrig i galop disse steder.

  • Tag op i skridt i god tid og hold til højre og hils på dem, når du passerer gående og cyklister. Mange mennesker er bange for heste og føler sig utrygge hvis en rytter suser forbi.

  • Passér altid andre ryttere i skridt og i så god afstand, som forholdene tillader.

  • Respekter den private ejendomsret. Rid kun på privat ejendom, skove, brakmarker, stubmarker m.m., hvis du har en tilladelse fra ejeren.

  • Kævler, stabler, diger og grøfter må ikke bruges som spring.

  • Vis hensyn over for andre og naturen, og husk altid, at der kommer andre brugere efter dig.

  • Bind aldrig din hest til en bindebom ved tøjlen. En bundet hest kan gøre skade på sig selv, hvis den bliver urolig. Tag grime og grimeskaft med, når du ved, at du får brug for at tøjre din hest undervejs på din tur.

  • Springspor - Rid aldrig alene på springsporene og husk altid at ride med hjelm og sikkerhedsvest når du springer på de faste forhindringer.

Opdateret 10-02-2017

By- og Kulturforvaltningen