Indstil til ildsjælepriserne

Spring til indhold

Indstil til ildsjælepriserne

Indstil dine kandidater til Odense Kommunes fem ildsjælepriser, der hylder frivilligt socialt arbejde. Alle kan indstille og bidrage til at fejre det frivillige sociale arbejde i Odense Kommune.

Selvbetjening

Hvert år i september uddeler Odense Kommune fem ildsjælepriser som en hyldest til de frivillige sociale foreninger, aktører og personer, der gør en særlig indsats for socialt udsatte og sårbare mennesker i Odense.

Det er ikke vigtigt hvor mange indstillinger en forening får. I stedet lægger Odense Kommune vægt på at indstillingen er grundig og begrunder hvorfor en person eller forening skal have en pris.

 

Indstil dine kandidater til Ildsjæleprisen, Kickstarteren, Holdspilleren, Temaprisen og Stjernen ved at udfylde det elektroniske ansøgningsskema.

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om hvad Odense Kommune bedømmer efter, når vi uddeler Ildsjælepriserne, kan du læse Ildsjæleprisernes kriterier.

 

Er du i tvivl om, hvad frivilligt socialt arbejde er?

Det kan fx være:

  • Besøgsvenner eller mentor- og ledsageordninger.
  • Selvhjælpsgrupper, sociale caféer og væresteder.
  • Rådgivning til og aflastningstjenester for pårørende.

Det betyder, at vi ikke giver priser til almene idrætstilbud, klubber og fritidsforeninger (fx. spejdergrupper, haveforeninger, musikfestivaler o. Lign.). Priserne gives heller ikke til offentlige institutioner og private virksomheder.  Her kan du i stedet følge med i Byens Bedste Odense (tidligere Best of Odense) i de lokale medier, når deres prisuddeling åbner.

Før du går videre

  • Find ud af, om personen eller foreningen, du vil nominere, laver frivilligt socialt arbejde.
    Hvis de gør, så kan du roligt gå videre.
  • Gør de ikke, men laver alt muligt andet fedt frivilligt arbejde, kan de desværre ikke indstilles til en Ildsjælepris.

Dit bidrag er med til at gøre Ildsjælepriserne til noget helt særligt. 

Sidste frist for indstilling er den 9. august 2026.

Beskæftigelses- og Socialforvaltningen