Spring til indhold

Betaling og opkrævning

Få overblik over, hvordan og hvornår du betaler for dit barns dagtilbudsplads.

Betaling for plads i dagpleje, vuggestue eller børnehave

Du bliver opkrævet betaling for dit barns dagtilbudsplads den 10. hver måned, eller den førstkommende hverdag derefter. Er du tilmeldt betalingsservice, vil opkrævningen fremgå på oversigten måneden inden.

Eksempel: I marts måned falder betalingsdatoen omkring den 10., men opkrævningen sendes til dig måneden forinden, altså i februar.

Juli er betalingsfri. Det betyder, at der ikke sendes opkrævninger for juli, medmindre du har tilkøbt sommerferiepasning for SFO, eller hvis dit økonomiske fripladstilskud for maj bliver genberegnet.

 

Opkrævninger sendes via Digital Post

Odense Kommune sender alle regninger via Digital Post. Her kan du tilmelde dig betalingsservice.

Du er selv ansvarlig for at holde øje med din digitale post og kontakte Forældrebetalingen, hvis du ikke modtager opkrævning. Betaler du ikke regningen i tide, vil du blive opkrævet et rykkergebyr.


Børn- og Ungeforvaltningen