Spring til indhold

Plejehjemmet Frederiksbroen

På Plejehjemmet Frederiksbroen er vi stolte af vores høje faglighed og sociale kapital. Du vil opleve at blive klædt godt på til at løfte de mange alsidige opgaver, der er på et plejehjem, hvor vi arbejder med vedvarende sygdomsudvikling.

Personale på Frederiksbroen
Dine kommende kollegaer Christina og Sanne, begge social- og sundhedsassistenter.

Om din nye arbejdsplads

På Plejehjemmet Frederiksbroen bor 28 beboere med forskellige diagnoser indenfor vedvarende sygdomsudvikling. Vi er ca. 20 engagerede kollegaer fordelt på faggrupperne social- og sundhedshjælpere (SSH) og -assistenter (SSA), sygeplejersker og en faglig koordinator foruden ledelse.

Vi stræber efter at være byens bedste plejehjem, og på vores arbejdsplads er vi stolte af vores faglighed. Vi har mange borgere med forskellige diagnoser, og vi uddanner os til at kunne varetage dem alle. Vores personale bliver således kompetenceudviklet alt efter, hvad vores borgergruppe kalder på, og vi har fokus på at holde en høj faglighed i hverdagen.

 

Det kan du glæde dig til

Du kan glæde dig til en arbejdsplads, hvor vi ikke kun drager omsorg for vores borgere, men også for hinanden. Vi er meget rummelige, og man skal kunne trives i et miljø, hvor vi snakker åbent og ærligt om tingene, også om de negative oplevelser. Vi er klar over, at vi er en arbejdsplads med høje følelsesmæssige krav, og vi er således gode til at dække ind for hinanden, når tingene bliver svære. Et godt sammenhold blandt kollegaerne gør, at vi har plads til forskelligheder og kan rumme hinanden i alle situationer. Vi er også gode til at favne elever og nye i vores fællesskab, fordi vi er en personalegruppe, hvor mange har været her i lang tid.

 

Citat
Jeg synes, at vi har en lille oase her midt inde i byen. Arbejdsmiljøet er godt, folk bliver her i mange år, og vi er meget tætte med hinanden. Udenfor arbejdet vil vi også hinanden, og vi mødes ofte for at tage ud at spise eller lignende. Jeg får meget energi og glæde ud af mit arbejde.Christina, SSA

 

Ud over at have en god relation iblandt kollegaerne, vægter vi også relationen til borgerne højt. Vi lærer dem godt at kende og det er en fryd for os at opleve, at borgeren sprudler op, når de kommer til plejehjemmet. Vi har også en god relation til vores synlige ledelse, der altid har døren åben, ser vores behov og reagerer på dem.

 

Dine muligheder hos os

Som før nævnt, gør vi meget ud af at uddanne og klæde vores personale godt på til det borgergruppen kræver. Helt grundlæggende får du det store demenskursus, når du bliver ansat, og du vil blive til koblet en mentor den første periode af din arbejdstid. Vi har også supervision efter behov, og vi får ofte et ansvar ud over vores almindelige arbejdsopgaver. Det kan fx være vejleder, demensansvarlig, forflytningsvejleder eller noget helt andet.

Vil DU være med til at skabe fremtidens arbejdsplads hos Plejehjemmet Frederiksbroen i Odense Kommune?

Se ledige stillinger

Skriv Plejehjemmet Frederiksbroen i søgefeltet for at få ledige stillinger hos os frem.

Ønsker du at vide mere?

Plejehjemmet Frederiksbroen

Godt at vide om Plejehjemmet Frederiksbroen 

Plejehjemsleder: Britt Helene Jaug.
Assisterende plejehjemsleder: Lisa Reimer Lund og Ulla Koldby Mackenhauer.

Vores adresse er: Georgsgade 61B, 5000 Odense C.

Arbejdstider:
Vores arbejdstider er kl. 7-13/15 i dagvagt og 14/15-23 i aftenvagt for alle faggrupper.
Vi arbejder hver 3. weekend.
Vi arbejder ikke nat.

 

 

Genveje