Opdateret forord og kort over den realiserede udvikling i...

Udviklingsplanen for Nørrebro blev vedtaget i Odense Byråd i juni 2019 som en fortsættelse af tidligere planer for området. Udviklingsplanen har til formål at sikre, at de kommende enkeltprojekter i området ses i en strategisk sammenhæng, og for at skabe sikkerhed for den enkelte investor.

I perioden fra 2019 og frem til nu er flere af de omtalte enkeltprojekter gennemført - blandt andet statens opførelse af kontorhuset ”Woodhub” ud mod Toldbodgade samt styrkelse af campusområdet med opførelsen af Tietgenskolen. Derudover har udviklingsplanen også været platformen for en række investordialoger, der har ført til forskellige ideoplæg for omdannelsen af eksisterende bygninger samt en byggeretsgivende lokalplan for dele af det såkaldte Nørrehus, syd for Woodhub.

Med Budget 2025 blev der tilføjet et nyt kapitel til Nørrebro-udviklingen med følgende bestilling:

”Byudvikling omkring Odense Banegård Center

Forligspartierne ønsker at prioritere udviklingen af området omkring Odense Banegård Center. Området kan blive et afgørende projekt for bymidtens udvikling. Det er her, at vi kan binde den del af byen bedre sammen – fra bymidten til havnen – og hvor vi kan bringe tomme pladser mere i spil i en samlet udvikling af området. Området kan blive et meget attraktivt område, hvor vi kan bringe tomme pladser mere i spil i en samlet udvikling. I forbindelse med, at man udvikler området, kan der samtidig skabes et trafikalt knudepunkt for kollektiv trafik og en effektiv afvikling af bustrafikken ved Odense Banegård Center.

De mulige effekter for andre trafikarter i bymidten og Nørrebro og City Campus skal indtænkes og afbalanceres i allerede igangsatte ændringer af trafikstrømme, gader og byrum. Det skal ske i tæt samspil med aktørerne i området, så man binder udviklingen af den kollektive trafik sammen med byens udvikling. Forligspartierne er enige om, at By- og Kulturudvalget – under inddragelse af Klima- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget – påbegynder arbejdet med en samlet udviklingsplan for området. Planen finansieres inden for By- og Kulturudvalgets ramme, eksempelvis fra Handlingsplan for mobilitet og byrum.”

Med afsæt i budgetbestillingen er der identificeret nye mulige delprojekter inden for Nørrebro, og samtidig har udviklingsplanen gennemgået et review. Konklusionen herpå er, at udviklingsplanen fortsat giver en god retning for udviklingen af Nørrebro – dog med enkelte justeringer.

Fra nedrivning og nybyg til bæredygtig transformation af eksisterende bygninger

Fra udviklingsplanens oprindelse til i dag er der sket et markant holdningsskift ift. bæredygtig byudvikling. Fra nedrivning og nybyg til bæredygtig transformation.

I en opdateret udviklingsplan for Nørrebro skal dette være kendetegnende for den videre udvikling af området. Der, hvor der er eksisterende bygninger af en vis størrelse og tilstand, skal transformation af bygningerne indgå som princip i stedet for nybyggeri. Det betyder for eksempel, at Postterminalen med sit allerede store materialeforbrug og store mængder indlejret CO2 ikke bør nedrives, men omdannes.

Ligeledes skal genbrug af materialer også være et princip de steder, hvor man tillader nedrivning.

Fra stringent karréstruktur til en struktur, der tager afsat i områdets nuværende strukturer

Nørrebroplanen udlægger den østlige del af området – mellem kilen og Thomas B. Thriges Gade samt øst for OBC og Jernbanemuseet - til traditionelle karrébebyggelser med gårdrum og til en park øst og nord for Jernbanemuseet. Den nye identitet som karréby med gode gader og grønne gårdrum har afsæt i historien om det gamle Nørrebro.

Karréstrukturen er generelt en god bebyggelsestypologi til brokvarterer og boligbebyggelser, som giver mulighed for veldefinerede gaderum og grønne, støjafskærmede gårdrum. Et opgør med nedrivning og et velkommen til transformation og bevarelse af bygningsmasse betyder dog, at karrestrukturen i en fremtidig udvikling af området ikke kan fortsættes i samme omfang, som beskrevet i udviklingsplanen. I stedet åbnes op for andre typologier de steder, hvor der tages afsæt i de eksisterende bygningsstrukturer som for eksempel Postterminalen. Ved transformation af eksisterende bygninger vil oplevelsen af en god bydel med gode byrum og gadeforløb stadig være vigtig og det åbner op for et nyt potentiale ift. en mere divers og nuanceret struktur, der også giver mere varierede byrumsforløb.

Den grønne bydel

Sideløbende med en øget grad af transformation og genanvendelse af eksisterende bygninger og materialer, skal der fremover også være fokus på, hvordan man får en grønnere bydel med flere grønne områder, flere træer, grønne kantzoner og beplantning af eksempelvis facader og tage. Som en del af den grønne bydel hører også den kommende park ved Dannebrogsgade, men fokus skal også være på, hvordan man bevarer store træer og skaber gode vækstforhold for ny begrønning i området. Med mere bevaring af eksisterende bygninger er det også lettere at prioritere bevaring af eksisterende træer.

Fremtidige opdateringer af udviklingsplanen

Med de to justeringer beskrevet ovenfor er Udviklingsplan for Nørrebro stadig aktuel og gældende.

I 2026/2027 træffes beslutninger, der vil have indflydelse på udviklingen i Nørrebro, og derfor vil der være et behov for løbende opdateringer af Nørrebroplanen i de kommende år.

Det er blandt andet beslutningen ift. et sammenhængende transportsystem (fra Budget 2025) og hvordan trafikken og de forskellige trafikarter fremadrettet skal prioriteres. Det har betydning for vejene i og omkring Nørrebro og herunder også den byudvikling- og fortætning, der kan finde sted.

I løbet af 2026 forventes også vedtaget en ny parkeringsstrategi, hvilket også kan have betydning for både P-norm i Nørrebro samt mulighed for at gentænke parkeringsarealer til byfortætning.

Endelig er der også behov for at genbesøge områdets klimatilpasning. Og her er de udpegede vandkorridorer også afhængige af de beslutninger, der træffes ift. områdets trafik.

Kort over den realiserede udvikling i Nørrebro