Økonomisk ordbog

I det løbende arbejde anvendes en række økonomiske termer, som måske ikke umiddelbart giver mening for alle.

Nedenfor finder du en Økonomisk ordbog med en kort forklaring på de mest anvendte økonomiudtryk.

A

Afledt drift: Afledt drift er de driftsudgifter, der følger med et nyt anlægsprojekt. Eksempelvis medfører opførelsen af en ny daginstitution, at der kommer udgifter til f.eks. rengøring og græsslåning.

Afledt drift kan også være negativ, hvis kommunen eksempelvis sælger parkeringspladser, der før gav en driftsindtægt. Ved salget forsvinder denne indtægt.

Odense kommune har principper for afledt drift.


Afskrivning:
En systematisk fordeling af aktivets afskrivningsgrundlag over aktivets brugstid.


Straksafskrivning:
Aktiveres ikke i balancen, men skal alene udgiftsføres i regnskabsåret.


Afskrivningsgrundlaget:
Udgøres af anskaffelses- eller kostprisen. I enkelte tilfælde, hvor der eksisterer en scrapværdi, skal denne fratrækkes anskaffelsesprisen. For aktiver, der er nedskrevet fratrækkes nedskrivningen og for aktiver der er opskrevet tillægges opskrivningen. I udgangspunktet – dvs. ved i ibrugtagelsen – fastsættes afskrivningsgrundlaget som anskaffelses- eller kostpris fratrukket eventuel scrapværdi.


Afskrivningsperiode:
Afskrivningsperioden er identisk med den tid, som kommunen forventer at benytte aktivet, dvs. brugstiden.


Aktiv:
Et aktiv defineres i regnskabslitteraturen som en anskaffelse der a) er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale, b) er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion og c) hvor de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres af pågældende myndighed.


Anlægsaktiv:
Et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er anskaffet til brug til produktion, handel med varer og tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål.


Anlægsloft:
Ligesom der er et loft på serviceudgifterne (se serviceloft) i Økonomiaftalen med regeringen, kan det enkelte år også aftalen i Økonomiaftalen at der er et loft på anlæg. Kommunerne skal samlet set overholde denne ramme. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer.


Anlægsoversigt:
Oversigt over samtlige anlægsprojekter, der er bevilget penge til i budgetåret og budgetoverslagsårene.


Anlægsperiodisering:
Løbende vurdering af hvornår anlægsprojekterne tidsmæssigt vil blive gennemført og de bevilgede anlægsmidler vil blive udbetalt. Anlægsperiodiseringer sker f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af budget eller ved budgetopfølgninger.


Anlægsudgifter:
Udgifter til f. eks. byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renovering.

Anskaffelsesprisen/kostpris: Anskaffelsesværdien består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet - dog ekskl. moms. Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet medregnes i anskaffelsesprisen. Eventuelle mængderabatter fratrækkes anskaffelsesprisen.
Anskaffelsesværdien består af købsprisen inkl. told eller andre eventuelle afgifter i forbindelse med købet - dog ekskl. moms. Desuden skal omkostninger, der er direkte forbundet med ibrugtagelsen af aktivet medregnes i anskaffelsesprisen. Eventuelle mængderabatter fratrækkes anskaffelsesprisen.


B

Balancetilskud /betinget balancetilskud: Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet (se Bloktilskud). Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen for kommunerne under ét og de kommunale indtægter.

Siden 2011 har 3 mia. kr. af balancetilskuddet været betinget af, at kommunerne samlet set har overholdt det aftalte udgiftsniveau i budgetterne (se serviceloft). Det betingede balancetilskud får kommunerne således kun udbetalt, hvis staten/finansministeren kan konstatere, at kommunerne under ét har overholdt de aftalte serviceudgifter i de vedtagne budgetter. Hvis det ikke er tilfældet, kan staten/finansministeren undlade at udbetale op til 3 mia. kr. af balancetilskuddet. Endvidere er der med virkning fra og med regnskab 2012 indført en regnskabs sanktion. Såfremt kommunen ikke under ét overholder det budgetterede serviceloft ved rengskabs aflæggelser, vil der ske både individuelle og kollektive nedsættelser af det betingede balancetilskud.


Beskæftigelsestilskud:
Fra 2010 har kommunerne overtaget ansvaret for de forsikrede ledige, herunder finansieringen. Staten giver enkeltvis kommunerne et beskæftigelsestilskud til finansieringen af kommunernes udgifter.

Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i budgetåret på baggrund af den forventede ledighedsudvikling i kommunen ift. ledighedsudviklingen i landsdelen. I det efterfølgende år sker der en endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske ledighedsudvikling i kommunen ift. landsdelen.


Bloktilskud:
Kommunerne finansieres delvist af egne skatteindtægter og delvist af statens bloktilskud.

Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele:

  • Det videreførte bloktilskud fra året før
  • Budgetgarantien på overførselsområdet
  • Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver (se "DUT")
  • Balancetilskud (se "Balancetilskud / betinget balancetilskud")

Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens resten fordeles til kommunerne efter andelen af indbyggertal, samt en række mindre udligningsordninger.

Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen med KL og regeringen. I aftalen er der dog typisk også en række ændringer til indeværende års bloktilskud.

De senere år har vist en stigende tendens til, at der også i forbindelse med finansloven aftales aktiviteter eller finansiering, der har betydning for kommunernes bloktilskud. Eksempler på dette er: forskellige ældrepakker, loft over ældremad, afskaffelse af løsrevne lukkedage i daginstitutioner mv.


Bogført værdi:
Defineres som anskaffelses- eller kostprisen tillagt eventuelle opskrivninger og fratrukket afskrivninger og eventuelle nedskrivninger.


Brugstid:
Den periode aktivet forventes benyttet til det fastsatte formål.


Budgetgaranti:
For visse kommunale udgifter er der indført budget garanti. Det drejer sig om de udgifter, der er særligt følsomme over for ændringer i konjunkturerne. Budgetgarantien sikrer yderligere finansiering til kommunerne under ét via bloktilskuddet, hvis udgifterne på de budgetgaranterede områder stiger. Omvendt reduceres blokstilskuddet, hvis udgifterne falder.

De budgetgaranterede områder omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension. De ikke-budgetgaranterede områder er sygedagpenge, løntilskud til fleksjob, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og seniorjob.


Budgetlov:
I 2012 trådte budgetloven i kraft. Formålet med loven er at de offentlige budgetter samlet set skal være i balance eller udvise et overskud, så Danmark kan overholde forpligtelserne i EU’s stabilitets- og vækstpagt. For kommunerne betyder det bl.a., at der fremadrettet kommer fireårige udgiftslofter.


Budgetopfølgning:
Der udarbejdes 2 gange årligt budgetopfølgning for hele Odense Kommune (d. 1/6 og 1/10). Her fås en status på et forventet regnskabsresultat. De enkelte forvaltninger kan have budgetopfølgninger oftere.


Budgetrammer:
Udgør den samlede sum penge, som det enkelte udvalg skal udarbejde budget indenfor.

 

C

 

D

DUT: DUT- som står for "Det Udvidede Totalbalanceprincip" - indebærer, at kommunerne kompenseres/modregnes, når ny eller ændret lovgivning har betydning for kommunernes udgifter. En lovændring, der pålægger kommunerne at udføre nye opgaver, vil medføre, at kommunerne under ét får en økonomisk kompensation svarende til det skønnede udgiftsbehov i kommunerne. Størrelsen af kompensationen bliver forhandlet mellem det pågældende ministerium og KL.

Reguleringen indgår efterfølgende i fastsættelsen af bloktilskuddet (se "bloktilskud") og fordeles til kommunerne ud fra kommunernes indbyggertal.

DUT-systemet er baseret på princippet om "gynger og karruseller" forstået på den måde, at selvom alle enkeltsager ikke har samme økonomiske konsekvens for alle kommuner, forventes det at være tilfældet for summen af alle sager. 

 

E

 

F

Frigivelse af en anlægsbevilling: Anlægsbevillinger skal frigives. Ved frigivelse er pengene disponible til brug for det konkrete anlægsformål.

Modsat de fleste driftsudgifter, som er varige (dvs. fortsætter næste år), så er anlægsområdet kendetegnet ved, at en bevilling til et anlægsprojekt er for en afgrænset periode.

Finansposter:
Finansposterne er finansieringssiden for kommunens udgifter. 
Finansposter omfatter områder som skatteindtægter, tilskud og udligning, men også renteindtægter, optagelse og afdrag på lån og generelt alle forskydninger i kommunens tilgodehavender og gæld.

 

G

Genanskaffelsesværdi: Den værdi eller det beløb, som skal betales ved genanskaffelse eller reproduktion af identiske aktiver eller af aktiver, der har samme produktionskapacitet.

 

H

 

I

Immaterielt anlægsaktiv: Defineres som et ikke-finansielt anlægsaktiv uden fysisk substans.

 

J

 

K

Kassebeholdning: Kassebeholdningen viser, hvor mange penge, der er i kommunens samlede kasse. Eller populært sagt: ”hvor mange penge, der står på bankbogen”. Kassebeholdningen beskriver kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at betale de løbende udgifter. I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassen og kommunens samlede udgifter betales af kassen.

Der skal altid være penge nok i kassen til at betale de løbende udgifter, såsom lønudbetalinger. Hvis ikke, kan kommunen blive sat under administration.


L

M

Materielt anlægsaktiv: Et anlægsaktiv med fysisk substans.


Medfinansiering af sundhedsudgifter:
Siden 2007 har kommunerne medfinansieret udgifter til borgernes lægebesøg og aktiviteter på sygehusene. Formålet er at tilskynde kommunerne til at styrke en effektiv forebyggelsesindsats overfor kommunens borgere.

 

N

Nedskrivning: En reduktion af aktivets værdi som følge af en objektiv konstaterbar hændelse, der har bevirket, at den fremtidige nytte af aktivet er lavere end den bogførte værdi, og denne værdi forringelse forventes at være permanent.

 

O
Omsætningsaktiv:
Aktiver der ikke er bestemt for vedvarende brug eller eje.

Aktiver der ikke er bestemt for vedvarende brug eller eje.


Opskrivning:
En forøgelse af aktivets værdi som følge af f.eks. en forbedring af aktivet, der har bevirket, at nytten af aktivet er højere end den bogførte værdi, og denne værdiforøgelse kan forventes at være permanent.

Overførelser:
Mindreforbrug i et budgetår kan under visse omstændigheder overføres til det efterfølgende års budget. Merforbrug skal som regel overføres til næste år. Dette vil typisk ske enten som en del af den overførselspulje ved budgetlægningen eller i en budgetopfølgningssag eller ved regnskabet.                   
Der kan overføres både driftsudgifter og anlægsudgifter.

Overførelser følger principper vedtaget af Økonomiudvalget.


Overførselsudgifter:
Udgifter til overførsler dækker over udgiften til sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp, herunder udgifter til aktivering, fleksjob mm. På de fleste af disse udgifter modtager kommunerne refusion, men enkelte af dem er 100 pct. kommunalt finansieret. Efter 1. januar 2010 varetager kommunen også opgaven med forsikrede ledige, som afregnes over beskæftigelsestilskuddet.

P

Pris- og lønfremskrivning (PL): I forbindelse med økonomiforhandlingerne (se "Økonomiaftale") indgår også en forhandling om skønnet for væksten i priser og lønninger fra år til år.

PL-skønnet er et meget centralt element i økonomiaftalen, da skønnet bruges til at fremskrive kommunernes samlede udgifter fra året før og dermed til at fastsætte finansieringsbehovet i det pågældende år. 
 

Q

R

Rammestyring: Rammestyring er en styringsmodel, hvor udvalgene får en ramme, indenfor hvilken udvalget skal løse sine opgaver (se Budgetrammer). Byrådet uddelegerer en række opgaver til udvalget, og giver udvalget en økonomisk ramme at løse opgaverne indenfor. Rammestyring giver friere hænder til udvalgene end eksempelvis detailstyring, hvor økonomien er tæt forbundet til den enkelte aktivitet. Udvalgene kan således selv prioritere og omprioritere ressourcerne indenfor eget udvalgsområde, uden at det skal godkendes af byrådet først. Kun hvis der skal flyttes penge mellem udvalg, skal det forbi byrådet.


Regnskab:
- Se årsberetning.


S

Scrapværdi: Defineres som den forventede salgspris fratrukket eventuelle nedtagelses-, salgs- og retableringsomkostninger ved udløbet af aktivets brugstid.


Serviceloft (også kaldet serviceramme eller driftsramme):
Når der hvert år laves en økonomiaftale (se Økonomiaftale), aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter (se serviceudgifter) i det enkelte år. Dette kaldes en serviceramme eller et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft, udbetaler staten ikke det betingede balancetilskud til kommunerne (se balancetilskud).


Serviceudgifter:
Serviceudgifterne indbefatter driftsudgifterne til alle de væsentlige kommunale sektorområder, fx dagpasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, det sociale område samt sundhedsområdet. Dog indgår overførselsudgifter, (se overførselsudgifter), ikke i definitionen.

Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger, se økonomiaftale.


Serviceramme: -
Se serviceloft

Skattesanktion:
Siden 2001 har regeringen håndhævet et stop for væksten i bl.a. den kommunale indkomstskat. Det betyder, at den samlede skatteudskrivning i kommunerne ikke må overstige niveauet fra året før.              
Siden 2009 har regeringen reguleret skatteudskrivningen i kommunerne ved hjælp af en skattesanktion. Sanktionen indeholder en bestemmelse om, at hvis kommunerne samlet set øger skatteudskrivningen ift. året før, vil der ske en modregning i bloktilskuddet svarende til størrelsen af skattestigningen.          
Sanktionen fungerer både kollektivt og individuelt og gælder kun for merprovenuet. I det første år gælder, at 25 pct. af det samlede merprovenu betales af alle kommuner gennem en nedsættelse af bloktilskuddet, mens den enkelte kommune, som sætter skatten op, mister de resterende 75 pct. af merprovenuet. I det andet år reduceres bloktilskuddet med 50 pct., og den enkelte kommune mister 50 pct. af merprovenuet, mens sanktionen i det tredje år alene vil bestå i en reduktion af bloktilskuddet svarende til merprovenuet.

Siden 2014 har der været skattepuljer, som har håndteret kommunens behov for op- eller nedjusteringer af skatten.


Statsgaranteret udskrivningsgrundlag:
I budgetlægningen kan kommunerne vælge mellem et statsgaranteret udskrivningsgrundlag eller et eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er beregnet af Økonomi- og Indenrigsministeriet som det seneste opgjorte udskrivningsgrundlag fremskrevet med den forventede økonomiske vækst. Vælger kommunen det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, vil kommunen få udbetalt det beregnede niveau af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vælger kommunen at basere budgetlægningen på sit eget skøn over udskrivningsgrundlaget, vil den få udbetalt den tilsvarende indkomstskat af Økonomi- og Indenrigsministeriet i budgetåret. Tre år efter budgetåret vil der ske en efterregulering af kommunens indkomstskat baseret på det faktiske udskrivningsgrundlag i indkomståret. Valget af eget skøn for udskrivningsgrundlaget er derfor forbundet med en risiko for efterfølgende at få en negativ efterregulering.


T

Tillægsbevilling: Mer- eller mindrebevilling der gives i budgetåret som en korrektion af det vedtagne budget. Der skal ved merudgifter anvises finansiering inden for udvalgets budgetramme, og ikke fra kommunens kasse.


Tilskud og udligning:
På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens vilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau.

Udligningssystemet bygger overordnet set på den enkelte kommunes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent, ville få overskud eller underskud ud fra et beregnet udgiftsbehov. Hvis kommunen har et strukturelt underskud vil den modtage et tilskud i udligningssystemet.

Tilskuds- og udligningssystemet består primært af en landsudligning og en hovedstadsudligning. Hertil kommer en række udligningsordninger rettet mod vanskeligt stillede kommuner, hvoraf den vigtigste er tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud udenfor hovedstadsområdet, og udligningen af selskabsskat.

I landsudligningen udlignes 58 pct. af kommunens strukturelle under-/overskud og ordningen omfatter alle kommuner. Hovedstadsudligningen udligner herudover 32 pct. af forskellen og omfatter kun hovedstadskommuner.

En del af bloktilskuddet til kommunerne går til at finansiere landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens hovedstadsudligningen finansieres af de 32 kommuner, der er omfattet af ordningen.


U

Udvalgenes servicerammer: Hvert år i starten af året udmeldes konkrete servicerammer for udvalgene. Rammerne er et udtryk for, hvor meget hvert udvalg må bruge på serviceudgifter i det enkelte år med baggrund i økonomiaftalen mellem KL og regeringen (se Økonomiaftale). Formålet med at udstikke servicerammer til udvalgene er, at kommunen skal overholde sin del af det samlede serviceloft (se Serviceloft).

Såfremt Odense Kommune sanktioneres for overskridelse af servicerammen, udmøntes sanktionen på de udvalg, hvor overskridelsen er. Dette betyder, at de udvalg, der overskrider deres serviceramme i 2015, vil få reduceret deres budget i 2016 svarende til overskridelsen.

Der foretages løbende korrektioner af udvalgenes servicerammer. Udvalgenes aktuelle servicerammer vil til enhver tid kunne findes på byrådssite. Det skal desuden fremgå af økonomiafsnittet i en sag, hvis sagen har betydning for udvalgets serviceramme.


V
W

Y
Z
Æ

 

Ø

Økonomiaftale: Hver sommer forhandler KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år. Forhandlingerne starter på embedsniveau i foråret, og ender med politiske forhandlinger medio juni. Resultatet af forhandlingerne er økonomiaftalen/ kommuneaftalen.

Økonomiaftalen indeholder dels rammer for kommunernes service-, overførsels- og anlægsudgifter, dels eventuelle bestemmelser om skattestigninger, og dels en fastsættelse af bloktilskud. Herudover indgår der typisk en række aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes virksomhed det efterfølgende år, fx om arbejdsgrupper der skal se på særlige områder, om områder der skal prioriteres det kommende år eller, som tilfældet har været siden 2009, om afbureaukratisering af statslige regler og effektiviseringer i kommunerne.


Å

Årsberetning: Årsberetningen er kommunens regnskab. Hvert år laves et regnskab for det netop afsluttede år. Budgetåret lukker pr. 31. december, og så er der en supplementsperiode i januar, hvor man kan nå at bogføre regninger, der hører til i det foregående år. Regnskabet udarbejdes på udvalgsniveau, og behandles i hvert udvalg og samlet i byrådet. Revisionen (et eksternt firma) gennemgår også regnskabet, og har mulighed for at komme med bemærkninger.

Opdateret 08-05-2019

Borgmesterforvaltningen