Spring til indhold

Økonomisk ordbog

I det løbende arbejde anvendes en række økonomiske termer, som måske ikke umiddelbart giver mening for alle.

Nedenfor finder du en Økonomisk ordbog med en kort forklaring på de mest anvendte økonomiudtryk.

A

Afledt drift: Afledt drift er de driftsudgifter, der følger med et nyt anlægsprojekt. Eksempelvis medfører opførelsen af en ny daginstitution, at der kommer udgifter til f.eks. rengøring og græsslåning.
Afledt drift kan også være negativ, hvis kommunen eksempelvis sælger parkeringspladser, der før gav en driftsindtægt. Ved salget forsvinder denne indtægt.

Odense kommune har principper for, at der altid skal afsættes afledt drift når der igangsættes nyt byggeri.

 

Afskrivning: Afskrivning er en systematisk fordeling af aktivets (Se aktiv) afskrivningsgrundlag over aktivets brugstid.

Straksafskrivning: Aktiveres ikke i balancen, men skal alene udgiftsføres i regnskabsåret.

 

Afskrivningsgrundlaget: Udgøres af anskaffelses- eller kostprisen. I enkelte tilfælde, hvor der eksisterer en scrapværdi, skal denne fratrækkes anskaffelsesprisen. For aktiver, der er nedskrevet fratrækkes nedskrivningen og for aktiver der er opskrevet tillægges opskrivningen. I udgangspunktet – dvs. ved i ibrugtagelsen – fastsættes afskrivningsgrundlaget som anskaffelses- eller kostpris fratrukket eventuel scrapværdi.

 

Aktiv: Et aktiv defineres i regnskabslitteraturen som en anskaffelse der:

  • er forbundet med fremtidige økonomiske fordele eller servicepotentiale
  • er et resultat af en allerede indtruffet begivenhed eller transaktion
  • hvor de fremtidige fordele eller det fremtidige servicepotentiale kontrolleres af den pågældende myndighed

Anlægsaktiv: Et aktiv, der er bestemt til vedvarende brug eller eje, og som er anskaffet til brug til produktion, handel med varer og tjenesteydelser, udlejning eller administrative formål. Der findes to typer anlægsaktiver et immaterielt anlægsaktiv og et materielt anlægsaktiv.

Immaterielt anlægsaktiv: Defineres som et ikke-finansielt anlægsaktiv uden fysisk substans for eksempel IT-systemer, IT-licenser, rettigheder mv.

Materielt anlægsaktiv: Et anlægsaktiv med fysisk substans for eksempel bygninger mv.

Omsætningsaktiv:  Aktiver der ikke er bestemt for vedvarende brug eller eje for eksempel tilgodehavender mv.


Anlægsloft: I Økonomiaftalen (Se økonomiaftale) mellem kommunerne og regeringen, kan der indgå et loft over hvor mange penge kommunerne må bruge på anlæg (Se anlægsudgifter), dette er anlægsloftet.

Kommunerne skal samlet set overholde denne ramme. Formålet er at forhindre overophedning af økonomien ved at begrænse kommunernes anlægsinvesteringer. Der er også et loft på serviceudgifterne (se serviceloft og økonomiaftale)

 

Anlægsoversigt: Oversigt over samtlige anlægsprojekter, der er bevilget penge til i budgetåret og budgetoverslagsårene, samt om midlerne er frigivet.

 

Anlægsperiodisering: Der foretages løbende en vurdering af hvornår anlægsprojekterne tidsmæssigt vil blive gennemført og de bevilgede anlægsmidler vil blive udbetalt. Når der flyttes midler fra et år til et andet år er det en anlægsperiodisering.

Anlægsperiodiseringer sker f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af budget eller ved budgetopfølgninger.

 

Anlægsudgifter (Anlæg): Anlægsudgifter er udgifter til f.eks. byggeri af nye ejendomme, anlæg af veje og anden infrastruktur samt større renovering. Anlægsudgifter kan også vedrøre immaterielle ting, eksempel indkøb af IT-systemer.

Anlæg er en del af kommunens styringsområder. (Se styringsområder)

 

B

Balanceforskydninger: Balanceforskydninger består af årets stigning og/eller fald i kommunens tilgodehavender og kortfristet gæld.

 

Balancetilskud: Balancetilskuddet er en del af bloktilskuddet (se Bloktilskud). Balancetilskuddet sikrer, at der er balance mellem det udgiftsniveau, der aftales i økonomiaftalen for kommunerne under ét og de kommunale indtægter. (Se Det udvidede totale balanceprincip)

 

Beskæftigelsestilskud: Kommunerne finansierer udgifter til forsikrede ledige (Dagpenge). Staten giver enkeltvis kommunerne et beskæftigelsestilskud til finansieringen af kommunernes udgifter til forsikrede ledige. Samlet set bliver de enkelte landsdele kompenseret fuldt ud, men der er byrdemæssige forskydninger kommunerne imellem.

Beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres i budgetåret på baggrund af den forventede ledighedsudvikling på landsplan.

I det efterfølgende år sker der en endelig regulering af beskæftigelsestilskuddet på baggrund af den faktiske ledighedsudvikling i landsdelen.

 

Betinget balancetilskud: 3 mia. kr. af kommunernes balancetilskuddet er betinget af, at kommunerne samlet set har overholdt det aftalte udgiftsniveau fra Økonomiaftalen (se Økonomiaftale).

Det betingede balancetilskud får kommunerne således kun udbetalt, hvis staten/finansministeren kan konstatere, at kommunerne under ét har overholdt de aftalte serviceudgifter og anlægsudgifter i de vedtagne budgetter. Hvis det ikke er tilfældet, kan staten/finansministeren undlade at udbetale op til 3 mia. kr. af balancetilskuddet. Endvidere er der en regnskabssanktion. Såfremt kommunen under ét ikke overholder det budgetterede serviceloft ved regnskabsaflæggelser. I den forbindelse vil der ske både en individuelle og kollektive nedsættelser af det betingede balancetilskud for landets kommuner.

 

Bloktilskud: Kommunerne finansieres delvist af egne skatteindtægter og delvist af statens bloktilskud.

Bloktilskuddet er sammensat af følgende dele:

  • Det videreførte bloktilskud fra året før
  • Budgetgarantien på overførselsområdet (Se Budgetgaranti)
  • Kompensation for mer- eller mindreudgifter som følge af nye eller ændrede opgaver (se "Lov- og Cirkulæreprogrammet")
  • Balancetilskud (se "Balancetilskud / betinget balancetilskud")

Bloktilskuddet finansierer primært landsudligningen og tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud, mens resten fordeles til kommunerne efter andelen af indbyggertal, samt en række mindre udligningsordninger.

Størrelsen af næste års bloktilskud fastlægges i økonomiaftalen med KL og regeringen. I aftalen er der dog typisk også en række ændringer til indeværende års bloktilskud.

De senere år har vist en stigende tendens til, at der også i forbindelse med finansloven aftales aktiviteter eller finansiering, der har betydning for kommunernes bloktilskud. Eksempler på dette er: forskellige ældrepakker, loft over ældremad, afskaffelse af løsrevne lukkedage i daginstitutioner mv.

 

Bogført værdi: Defineres som anskaffelses- eller kostprisen tillagt eventuelle opskrivninger og fratrukket afskrivninger og eventuelle nedskrivninger.

 

Brugstid af aktiv (levetid af aktiv): Den periode aktivet (Se aktiv) forventes benyttet til det fastsatte formål.

 

Budget: Et budget udtrykker maksimale udgifter eller omkostninger der må være på et givent område. (Se rammestyring)

 

Budgetbidrag: Et budgetbidrag er de bestillinger Økonomiudvalget giver til udvalgene i forbindelse med det budgetforberedende arbejde. Det kan eksempelvis være, at udvalgene bliver pålagt at komme med forslag til effektiviseringer og/eller komme med anlægsønsker og/eller at udvalgene skal belyse/beskrive et specifikt område frem mod budgettet.

 

Budgetgaranti og øvrige overførsler: Kommunerne finansierer udgifter til budgetgarantien og øvrige overførsler. De budgetgaranterede områder omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, ledighedsydelse og førtidspension osv. Disse udgifter er særligt følsomme over for ændringer i konjunkturerne.

Budgetgarantien sikrer yderligere finansiering til kommunerne under ét via bloktilskuddet, hvis udgifterne på de budgetgaranterede områder stiger. Omvendt reduceres bloktilskuddet, hvis udgifterne falder. De budgetgaranterede udgifter kan midtvejsreguleres.

Øvrige overførsler er udgifter til sygedagpenge, løntilskud til fleksjob, personlige tillæg, boligsikring, boligydelse og seniorjob. Øvrige overførsler bliver ikke midtvejsreguleret.

I forbindelse med Økonomiaftalen vurderer KL og Regeringen om skønnet for udgifterne til budgetgarantien fra sidste års Økonomiaftale er retvisende, hvis der er forskel kan der komme en midtvejsregulering, hvor der enten tilføres penge til kommunerne (Positiv midtvejsregulering) eller fjernes penge fra kommunerne (Negativ midtvejsregulering) som følge af hhv. flere/færre udgifter til kontanthjælp, ledighedsydelse, førtidspension mv. Dette er op til politisk forhandling om det skal ske en midtvejsregulering.

 

Budgetlov: I 2012 trådte budgetloven i kraft. Formålet med loven er at de offentlige budgetter samlet set skal være i balance eller udvise et overskud, så Danmark kan overholde forpligtelserne i EU’s stabilitets- og vækstpagt. For kommunerne betyder det bl.a., at der fremadrettet kommer fireårige udgiftslofter.

 

Budgetrammer: Udgør den samlede sum penge, som det enkelte udvalg skal udarbejde budget indenfor. Se mere under rammestyring.

 

C

 

D

Det udvidede totale balanceprincip (DUT-princip): DUT-princippets formål er at sikre, at der er balance mellem kommunernes indtægter og opgaver(udgifter).

DUT-princippet forpligter staten til at tilpasse bloktilskuddet hvis der sker ændringer i kommunernes opgaver. (Se Lov- og cirkulæreprogrammet.)

 

Drift: I Odense Kommune skelnes der mellem drift (Styringsområderne Service og Særlige driftsområder) og anlæg (Styringsområde anlæg).

Drift er karakteriseret af at være varige midler, mens anlægsudgifter er engangsmidler.

 

E

Effekt: Effekt er den tilsigtet eller utilsigtet ændring, som direkte eller indirekte følge af en given indsats.

I Odense Kommune arbejdes der med effektstyring.

 

F

Frigivelse af en anlægsbevilling: For at der kan anvendes pengene fra en anlægsbevilling skal den frigives af byrådet. Ved frigivelse af bevillingen er pengene til rådighed for det konkrete anlægsformål.

Modsat de fleste driftsudgifter, som er varige (dvs. fortsætter næste år), så er anlægsområdet kendetegnet ved, at en bevilling er afgrænset for en periode og et anlægsprojekt.

 

Finansposter (Finansiering/Indtægter): Finansposterne er et af kommunens styringsområder og det finansierer kommunens udgifter. 

Finansposter omfatter områder som skatteindtægter, tilskud og udligning, men også renteindtægter, optagelse og afdrag på lån og generelt alle forskydninger i kommunens tilgodehavender og gæld. Dette svarer til Odense samlede indtægter.

 

G

Genanskaffelsesværdi: Den værdi eller det beløb, som skal betales ved genanskaffelse eller reproduktion af identiske aktiver eller af aktiver, der har samme produktionskapacitet.

 

H

I

J

 

K

Kassebeholdning: Kassebeholdningen viser, hvor mange penge, der er i kommunens samlede kasse. Eller populært sagt ”hvor mange penge, der står på bankbogen”. Kassebeholdningen beskriver kommunens likviditet, dvs. kommunens evne til at betale de løbende udgifter. I princippet lægges kommunens samlede indtægter i kassebeholdning og kommunens samlede udgifter betales af kassebeholdning.

Der skal altid være penge nok i kassebeholdningen til at betale de løbende udgifter, såsom lønudbetalinger. Hvis ikke, kan kommunen blive sat under administration.

 

Kommunal medfinansiering af sundhedsudgifter (KMF): Kommunerne medfinansierer en del af udgifterne til borgernes lægebesøg og aktiviteter på sygehusene.

Dette er gjort for at give kommunerne et større (økonomisk) incitament til at fremme sundhed gennem fx forebyggelse, træning og pleje og herunder et styrket samarbejde mellem regioner og kommuner.

 

L

Lov- og cirkulæreprogram (LCP): Lov- og cirkulæreprogrammet (LCP) er en oversigt over lovændringer og økonomiske kompensationer fra staten.

Folketinget vedtager løbende bindende lovændringer, der betyder flere (eller færre opgaver) til kommunerne. Staten er forpligtet til at tilpasse bloktilskuddet til den ændrede opgavemængde (Se ”Det udvidede totalbalanceprincip”). I økonomiforhandlingerne (se ”Økonomiaftale”) forhandler Regeringen og KL om størrelsen på de økonomiske kompensationer. Efter vedtagelsen af Økonomiaftalen bliver LCP-oversigten over lovændringerne og kompensationerne udgivet.

 

M

Midtvejsregulering/efterregulering: En midtvejsregulering eller efterregulering er når der kommer nye skøn fra staten for kommunernes udgifter og kommunens indtægter tilpasses hertil.

Der kan ske en midtvejsregulering af udgifterne til området for forsørgelses- og sikringsydelser. (Se budgetgaranti og øvrige overførsler og beskæftigelsestilskud)

 

N

 

O

Området for forsørgelses- og sikringsydelser: Området for forsørgelses- og sikringsydelser består af to dele. Den ene del er budgetgaranti og øvrige overførsler (Se budgetgaranti og øvrige overførsler), som omfatter blandt andet kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspension. Den anden del er beskæftigelsestilskuddet, som er udgifter til forsikrede ledige (dagpenge).

 

Overførsler: Mindreforbrug i et budgetår kan under visse omstændigheder overføres til det efterfølgende års budget. Merforbrug skal som regel overføres til næste år.

Der kan overføres både driftsudgifter og anlægsudgifter.

 

P

Periodisering: Når der flyttes midler fra et år til et andet år er det en periodisering.

Periodiseringer sker f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af budget eller ved økonomi og anlægsopfølgninger. (Se anlægsperiodisering)

 

Prisniveau: Varepriser og lønninger udvikler sig over årerne derfor kan der ved sammenligning mellem årene være behov for at holde udviklingen i lønninger og varepriser konstant for at vurderer om et budget er blevet højere eller lavere år over tid. Dette kaldes prisniveau.

Eksempelvis vil du kunne købe 20 is for 100 kr. i 1990 og kun 10 is for 100 kr. i 2019. Dette kan der korrigeres for ved at anvende et fastprisniveau eksempelvis 2019-priser. I dette eksempel vil 100 kr. i 1990 være 200 kr. i 2019-priser, da man derved vil kunne købe samme antal is.

 

Pris- og lønfremskrivning (PL): Varepriser og lønninger udvikler sig over årerne. Derfor kan der være behov for løbende at justere budgettet efter, hvordan det forventes at priser og lønninger vil udvikle sig de kommende år. En sådan justering kaldes en pris- og lønfremskrivning.

I forbindelse med økonomiforhandlingerne (se ”Økonomiaftale”) forhandler KL og Regeringen blandt andet om skønnet for væksten i priser og lønninger fra år til år. PL-skønnet bruges til at fremskrive kommunernes samlede udgifter fra året før og dermed til at fastsætte finansieringsbehovet i det pågældende år.

 

Projekt med ekstern finansiering: Projekter med ekstern finansiering er projekter hvor der forekommer ekstern finansiering og hvor midlerne er formålsbestemte. Bevillingsgiver fastsætter regler og vilkår, disse er ikke til forhandling og der er tilbagebetalingspligt, hvis bevillingsbetingelserne ikke er opfyldt.

 

Q

 

R

Rammestyring: Rammestyring er en styringsmodel, hvor udvalgene får en ramme, indenfor hvilken udvalget skal løse sine opgaver (se Budgetrammer).

Byrådet uddelegerer en række opgaver til udvalget, og giver udvalget en økonomisk ramme at løse opgaverne indenfor.

Rammestyring giver friere hænder til udvalgene end eksempelvis detailstyring, hvor økonomien er tæt forbundet til den enkelte aktivitet. Udvalgene kan således selv prioritere og omprioritere ressourcerne indenfor eget udvalgsområde, uden at det skal godkendes af byrådet først. Kun hvis der skal flyttes penge mellem udvalg og styringsområder (Se styringsområder), skal det forbi byrådet.  

 

Regnskab: Odense kommune skal forlægge et regnskab én gang om året. Formålet med regnskabet er at skabe overblik over kommunes indtægter og udgifter. (Se årsberetning)

 

Refusion: Refusion er når der indenfor det offentlige sker en overførsel af midler fra staten til kommunerne i forbindelse med at kommunerne har afholdt en udgift. Normalt udgør refusion en bestemt andel af en kommunes udgifter på et givet område.

Eksempelvis modtager Odense Kommune refusion når der udbetales kontante beløb til borgerne, fx sygedagpenge og kontanthjælp. Dermed får kommunen en del af det beløb der udbetalt tilbage fra staten.

 

Reservationspulje: I Odense anvender der reservationspuljer på området for forsørgelses- og sikringsydelser (Se forsørgelses- og sikringsydelser). Reservationspuljer viser om særlige driftsområder i Beskæftigelses- og Socialudvalget har overskud eller underskud i forhold til indtægterne fra staten.

 

S

Scrapværdi: Defineres som den forventede salgspris fratrukket eventuelle nedtagelses-, salgs- og retableringsomkostninger ved udløbet af aktivets brugstid.

 

Serviceloft (Serviceramme): Når der hvert år laves en økonomiaftale (se Økonomiaftale), aftales der også en ramme for, hvor mange penge kommunerne under ét må bruge på serviceudgifter (se serviceudgifter) i det enkelte år. Dette kaldes et serviceloft. Hvis kommunerne under ét ikke overholder dette loft, udbetaler staten ikke det betingede balancetilskud til kommunerne (se balancetilskud og anlægsloft).

 

Serviceudgifter (Service): Service er et af kommunens styringsområder.  Serviceudgifter er kommunens driftsudgifterne til alle de væsentlige kommunale sektorområder, fx dagpasningsområdet, skoleområdet, ældreområdet, det sociale område samt sundhedsområdet.

Udgifter på særlige driftsområder (Se særlige driftsområder) og anlægsudgifter (se anlægsudgifter), ikke i definitionen.

Kommunernes samlede serviceudgifter i budgetåret aftales mellem regeringen og KL i de årlige økonomiforhandlinger (Se økonomiaftale).

 

Skattesanktion: Kommunernes samlede skatteudskrivning i kommunerne ikke må overstige niveauet fra året før.

Hvis kommunerne samlet set hæver skatten, straffes både de kommuner der har hævet skatten (individuel skattesanktion) med at skule betale en del af skatteprovenuet til staten og alle andre kommuners (kollektiv skattesanktion) straffes med at skulle betale det resterende merprovenu ved skattestigningen til staten.

I nogle har der været skattepuljer, som har håndteret kommunens behov for op- eller nedjusteringer af skatten.

 

Statsgaranti eller selvbudgettering: I budgetlægningen har kommunen mulighed for at vælge imellem:

  • Statsgaranti: Staten garanterer på forhånd for kommunens indtægter fra indkomstskatter og tilskuds- og udligningssystemet i budgetåret.

    Eller

  • Selvbudgettering: Kommunen budgetterer med eget skøn for indtægter fra indkomstskatter og tilskuds- og udligningssystemet i budgetåret.

    Byrådet skal senest i forbindelse med vedtagelse af budgettet foretage valget. Vælger kommunen at selvbudgettere, vil der tre år efter ske en efterregulering på baggrund af en opgørelse af de faktiske forhold i budgetåret. Efterreguleringen kan være positiv eller negativ.

    Valget af eget skøn for indtægter er derfor være forbundet med en risiko.

     

    Styringsområde:

    I Odense er der fire overordnede styringsområder det er:

  • Service
  • Særlige driftsområder
  • Anlæg
  • Finansposter

De enkelte styringsområder beskrevet yderligere andetsteds i ordbogen.

 

Særlige driftsområde:

Særlige driftsområder er et af kommunens styringsområder.

Særlige driftsområder er kommunens udgifter til området for forsørgelses- og sikringsydelser (Se området for forsørgelses- og sikringsydelser), de brugerfinansierede områder, indtægter vedr. særligt dyre enkeltsager, aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområder samt ældreboliger.

Styringsområdet omfatter desuden projekter med ekstern finansiering og entreprenørordninger, der ligger uden for servicerammen.

 

T

Tillægsbevilling: Med en tillægsbevilling ændres budgettet på et område. Budgettet kan enten øges ved at der tilføjes flere midler fra kassebeholdningen, eller budgettet kan reduceres ved at der fjernes midler fra området og tilføres kassebeholdningen.

 

Tilskud og udligning: På grund af de store forskelle mellem kommunerne, både i finansieringsmuligheder og i udgiftsbehov, eksisterer der et udligningssystem mellem kommunerne. Systemet har til formål at skabe nogenlunde ens rammevilkår for kommunerne, så det i højere grad er lokale prioriteringer, der er årsagen til forskelle i kommunernes serviceniveau.

Tilskuds- og udligningssystemet består primært af en landsudligning og en hovedstadsudligning. Hertil kommer en række udligningsordninger rettet mod vanskeligt stillede kommuner, hvoraf den vigtigste er tilskuddet til kommuner med højt strukturelt underskud udenfor hovedstadsområdet, og udligningen af selskabsskat.

Udligningssystemet bygger overordnet set på den enkelte kommunes strukturelle over- eller underskud. Det strukturelle over- eller underskud viser, om en kommune, hvis den opkrævede en gennemsnitlig skatteprocent, ville få overskud eller underskud ud fra et beregnet udgiftsbehov. Hvis kommunen har et strukturelt underskud vil den modtage et tilskud i udligningssystemet og den der har overskud bidrager den til udligningssystemet.

 

U

Udskrivningsgrundlag: Udskrivningsgrundlaget er et udtryk for de samlede skattepligtige indkomster i en kommune.

Det er på baggrund af udskrivningsgrundlaget at en kommune kan opkræve indkomstskatter.

 

VW

Y

X

Z

Æ

 

Ø

Økonomiaftale: Hver sommer forhandler KL og regeringen om rammerne for kommunernes økonomi det efterfølgende år. Forhandlingerne starter på embedsniveau i foråret, og ender med politiske forhandlinger medio juni. Resultatet af forhandlingerne er økonomiaftalen/ kommuneaftalen.

Økonomiaftalen indeholder dels et loft for kommunernes service-og anlægsudgifter, dels eventuelle bestemmelser om skattestigninger, og dels en fastsættelse af bloktilskud. Herudover indgår der typisk en række aftaler mellem KL og regeringen om kommunernes virksomhed det efterfølgende år, fx om arbejdsgrupper der skal se på særlige områder, om områder der skal prioriteres det kommende år eller eksempelvis effektiviseringer i kommunerne.

 

Økonomiopfølgning: Der udarbejdes 2 gange årligt Økonomiopfølgning for hele Odense Kommune 1. halvår og 2. halvår. Her fås en status på et forventet regnskabsresultat. De enkelte forvaltninger vil have økonomiopfølgninger oftere.

 

Økonomisk Strategi: Den økonomiske strategi beskriver de overordnede rammer for økonomistyring i Odense Kommune.

Den økonomiske strategi for Odense Kommune indeholder følgende 7 delelementer:

  1. Odense Kommunes finansielle måltal
  2. Retningslinjer for den finansielle styring
  3. Rammer for økonomisk investeringsmodeller
  4. Principper for udmøntning af kompensation for ny og ændret lovgivning
  5. Principper for afledt drift
  6. Strategi for de konjunkturfølsomme anlægsområder
  7. Budgetmodeller for de konjunkturfølsomme driftsområder

Læs Odense Kommunes økonomiske strategi her.

 

Økonomistyringsprincipper: Økonomistyringsprincipperne er det overordnede styrings- og regelsæt, som sætter rammerne for den økonomiske styring i Odense Kommune.

Formålet med principperne er at sikre:

  • Fælles regler og forretningsgange på tværs af kommunen.
  • Korrekt og effektiv adfærd for varetagelse af kommunens økonomistyring og regnskabsføring
  • Præcisering af budgetansvar og ledelsesansvar
  • Et kontrolniveau med udgangspunkt i en vurdering af væsentlighed og risiko.

Principperne er gyldige for hele kommunens virksomhed herunder institutioner med driftsoverenskomst.

Læs Økonomistyringsprincipperne her.

 

Øvrige skatter: Øvrige skatter er skatteindtægterne fra selskabsskatter, grundskyld, dækningsafgift, forskerskat og dødsboer.

 

Å

Årsberetning: Årsberetningen indeholder en fælles status på Odense kommunes effektmål, herunder om der er en ønskværdig udvikling i indikatoren sammenlignet med sidste budgetår. Derudover består årsberetningen af det økonomiske regnskab og organisationsregnskabet.

Opdateret 29-08-2019

Borgmesterforvaltningen