Job- og karrieremesser
Det fysiske møde med kandidater til en job- eller karrieremesse giver din virksomhed synlighed og nemmere adgang til rekruttering end en almindelig rekrutteringsproces.
Kontaktinformation
Virksomhed & Arbejdskraft
63 75 63 63
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Virksomhedsservice - for erhverv
Virksomhedsservice - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - Onsdag 8:00-15:00
Torsdag 8:00-17:00
Fredag 8.00-13.00

Du har løbende mulighed for at deltage i de job- og karrieremesser, vi afholder for Odenses virksomheder og jobsøgende kandidater. Job- og karrieremesserne har oftest et specifikt fokus som f.eks.:
- Branche – f.eks. IT eller transport
- Fagområde – f.eks. akademiske jobs eller uniformjobs
- Geografi – f.eks. virksomheder på Odense Havn, Fyn eller Syddanmark
Nogle job- og karrieremesser arrangerer vi selv, og andre holder vi i samarbejde med uddannelsesinstitutioner som SDU eller i samarbejde med andre kommuner.
Fordele ved job- og karrieremesser
Til job- og karrieremesser kan du møde kandidater til en snak om din virksomheds behov for arbejdskraft og kandidaternes faglige og personlige kvalifikationer. Mange virksomheder oplever, at job- og karrieremesser har nogle fordele i forhold til en almindelig rekrutteringsproces, herunder:
- Du kan bedre mærke kandidaternes personlighed fysisk end gennem ansøgningsmateriale
- Du kan opleve, at den rette kandidat har en anden profil, end du forventer eller traditionelt ansætter
- Du kan brande din virksomhed over for potentielle kandidater og gøre dem interesseret i din virksomhed både nu og i fremtiden
Det betyder, at du sammen med kandidaten bedre kan vurdere, om der er et godt match mellem jer.
Hvordan kan jeg deltage i relevante job- og karrieremesser?
For at deltage i vores job- og karrieremesser skal du som oftest have minimum én ledig stilling med til messen. Det kan f.eks. være:
- Deltidsstilling
- Elev-/læreplads
- Fleksjob
- Fuldtidsstilling
- Praktik og/eller løntilskud
- Projektstilling
- Studiejob
Når din virksomhed ligger inden for målgruppen af en job- og karriemesse, får du en invitation til messen af din virksomheds faste virksomhedskonsulent.
Du kan også holde øje med relevante job- og karrieremesser gennem vores LinkedIn kanal ”Virksomhed & Arbejdskraft – Jobcenter Odense”. Her poster vi opslag om og invitationer til vores job- og karrieremesser.
Kontaktinformation
Virksomhed & Arbejdskraft
63 75 63 63
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Virksomhedsservice - for erhverv
Virksomhedsservice - for borgere
Åbningstider for telefonisk henvendelse
Man - Onsdag 8:00-15:00
Torsdag 8:00-17:00
Fredag 8.00-13.00