Spring til indhold

Shelters på Stige Ø

 Se, hvordan du låner shelters på Stige Ø.

Denne lejrplads med shelters er forbeholdt overnatning for større grupper, og kan reserveres hos Park og Vej, Odense Kommune, doa.bkf@odense.dk, tlf. 65 51 27 74.

Såfremt disse shelters ikke er optaget, er man meget velkommen til at bruge dem, men kommer der en gruppe, der har reserveret pladsen, har de fortrinsret.

 

Telt

Da der kan forekomme en smule gasopsivning fra undergrunden i området, er det forbudt at ligge i telt i området, da der kan samle sig gas under teltdugen. Det er dog tilladt at lave åbne bivuakker, der er godt ventileret.

 

Bål

Man er velkommen til at tænde bål, men kun på den indrettede bålplads. Det er tilladt at samle pinde til brænde i skovbunden.

 

Toiletter

Følger man stien langs fjorden 250 m. mod nord, og derefter 300 m. mod vest langs skovkanten, finder man toiletbygninger og vandpost.

Efterlad venligst pladsen, så den er indbydende at komme til for dem, der kommer efter jer.

 

By- og Kulturforvaltningen