Spring til indhold

Brevstemmeafgivning

Sådan brevstemmer du til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024

Hvis du ønsker at stemme til Europa-Parlamentsvalget inden den 9. juni 2024 eller er forhindret på dagen, har du mulighed for at afgive din stemme som en brevstemme.

 

  
 
Du får ikke en traditionel stemmeseddel med partiernes og kandidaternes navne, men en grå brevstemmeseddel. Her skriver du enten navnet på den kandidat, det partinavn eller partibogstav, du vil stemme på.

Når du har udfyldt brevstemmesedlen:

1) lægger du din brevstemme i den blå kuvert

2) underskriver et følgebrev

3) en medarbejder skal skrive under på, at du har brevstemt

4) herefter lægger du brevstemmekuverten og følgebrevet i en yderkuvert, som lægges i en stemmekasse

Du kan også se videoen om, hvordan du brevstemmer

 

Du skal være opmærksom på, at video-streams kan sætte en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs mere om cookies
 

Hvornår kan jeg brevstemme?


Du kan brevstemme fra mandag den 29. april 2024 til og med torsdag den 6. juni 2024.

 

Hvor kan jeg brevstemme?


Du kan brevstemme i enhver kommune i Danmark, uanset hvilken kommune, du bor i.

Hvad skal jeg medbringe?

Du behøver ikke at vente på at få dit valgkort tilsendt for at kunne brevstemme. Hvis du ønsker at stemme, inden du modtager dit valgkort, skal du blot medbringe legitimation, eksempelvis i form af sundhedskort, pas eller kørekort.


Kandidatlister (Opdateres senest den 26. april 2024)

 

Se mere om valg og afstemning på

 
 

Borgmesterforvaltningen