Spring til indhold

Flytter du inden valget?

Hvis du flytter lige op til valget, skal du være opmærksom på, hvor du skal stemme.

Er du flyttet inden for Odense Kommune?

Hvis du efter den 24. maj 2024 er flyttet eller har anmeldt flytning indenfor Odense Kommune, bliver du ikke optaget på valglisten under din nye bopæl.

Du kan naturligvis stadig stemme; enten ved på valgdagen at møde personligt op på valgstedet for din gamle bopæl eller ved at brevstemme.

Er du flyttet til Odense fra en anden kommune?


Hvis du efter den 24. maj 2024 er flyttet til eller har anmeldt flytning til Odense Kommune fra en anden kommune, kan du ikke blive optaget på valglisten her i Odense Kommune.

Du kan naturligvis stadig stemme; enten ved på valgdagen at møde personligt op på valgstedet i din tidligere kommune eller ved at brevstemme.

Er du flyttet til Odense fra udlandet?

Er du efter den 2. juni 2024 flyttet til eller har anmeldt flytning til Odense Kommune fra udlandet, kan du ikke blive optaget på valglisten her i kommunen. Du kan derfor ikke afgive stemme, medmindre du er omfattet af særlige regler for udlandsdanskere.

Læs mere på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside(Åbner i nyt vindue)
 

Brevstemme

Du kan brevstemme i perioden mandag den 29. april 2024 til og med torsdag den 6. juni 2024

Læs mere om, hvordan du brevstemmer (Åbner i nyt vindue)

Borgmesterforvaltningen