Fra udfordring til løsning

Spring til indhold

Fra udfordring til løsning

Her er en oversigt over, hvordan Odense Kommune har arbejdet gennem de seneste år for at sikre et højt velfærdsniveau – både nu og i fremtiden, hvor vi bliver flere børn og ældre i Odense.

September 2020: Velfærdens Fundament

Et flertal i byrådet indgår aftalen 'Velfærdens Fundament' – en tillægsaftale til Velfærdsplan 2030, der finansierer de 1,8 mia. kr. til nybyggeri af daginstitutioner og plejeboliger samt renovering og modernisering af skoler og idrætsfaciliteter m.m.

 

Juni 2020: Velfærdens Fundament

Et enigt byråd vedtager 'Velfærdens Fundament – Et trygt og sikkert fundament for vores fælles velfærd'. Aftalen sikrer, at der afsættes næsten 1,8 milliarder kroner til velfærdens fysiske rammer frem mod 2030.

 

Oktober 2019: Omprioritering

Byrådet omprioriterer 200 mio. kr. fra administration til borgernær velfærd.

 

Oktober 2019: Velfærdsvisionen

Odense Byråd vedtager Velfærdsvisionen som led i Bystrategi 2019. Odense har strukturelle og demografiske udfordringer, der kræver handling.

 

Efterår 2019: Borgermøder

Odense Kommune holder hen over efteråret 2019 fem store borgermøder om fremtidens velfærd. Sideløbende bliver borgerne opfordret til at dele idéer og forslag online på odense.dk.

 

Sommer 2019: Odense Borgerråd

Et borgerråd med 99 tilfældigt udvalgte borgere i Odense diskuterer fremtidens velfærd med udgangspunkt i Task Force Velfærds præsentation af udfordringer og anbefalinger (se nedenfor) og leverer konkrete forslag til løsninger.

 

Februar 2019: Task Force Velfærd

Ekspertgruppen Task Force Velfærd bliver dannet. Gruppen skal komme med konkrete anbefalinger til, hvordan Odense Kommune i fremtiden kan prioritere den fælles velfærd og løse den udfordring, at vi bliver flere børn og ældre i Odense.

 

Juni 2016: Velfærdsprocenten

300 mio. kroner i ekstra skatteindtægter sikrer flere varme hænder til byens børn og ældre. Besparelser fjernes, og eksisterende niveau for velfærd kan bevares.


Borgmesterforvaltningen