LGBTQ+politik
Mange LGBTQ+ personer lever heldigvis en god og meningsfuld tilværelse uden at være begrænset af hverken deres seksualitet eller kønsidentitet. Men undersøgelser viser, at LGBTQ+ personer generelt er dårligere stillet end flertallet på en række centrale punkter. Det gælder lige fra uddannelse og indkomst til livskvalitet, diskrimination og vold. Det vil vi ikke acceptere her i Odense.
Derfor har Odense Byråd vedtaget en LGBTQ+ politik og handleplan, som skal være med til at sikre:
- At alle i Odense har lige adgang til byens fællesskaber og sociale liv.
- At vi som kommune møder alle borgere i øjenhøjde – og hvor de er.
- En tryg ramme for børn og unges ændrede bevidsthed om og udforskning af køn, identitet og seksualitet.
- Større lighed i odenseanernes sundhed og trivsel.
- At alle skal have lige adgang til foreningsliv og et meningsfuldt fritidsliv.
- At alle ansatte i Odense Kommune kan mærke, at de arbejder på en mangfoldig arbejdsplads.
LGBTQ+ politikken er vedtaget d. 16. august 2023.
Læs Odense Kommunes LGBTQ+ politik
Læs Odense Kommunes LGBTQ+ handleplan