Fremtidens vejnet i Odense

Bystrategi 2023 - sætter klare mål og retning for fremtidens vejnet i Odense

Den odenseanske storby skal bygges med omtanke.

I den odenseanske storby skal flere have adgang til hverdagens fornødenheder i nabolaget. Byen og forstæderne skal hænge godt sammen og det skal være nemt at bevæge sig med grønne transportformer på tværs af byen til gavn for både klima, miljø og sundhed.

Byudviklingen planlægges indefra og ud i den udvidede bymidte og langs udviklingskorridorerne, hvor bymæssighed, levende bykvarterer og vilkårene for den bæredygtig mobilitet kan understøttes bedst muligt.

Udviklingskorridorer som princip for fremtidens byudvikling

Bystrategi 2023 har udpeget udviklingskorridorerne langs adgangsvejene til bymidten, letbanekorridorerne og de regionale trafikkorridorer hvor fremtidens byudvikling koncentreres og som skal binde bymidte, byudviklingsområder og forstæderne tættere sammen.

Med tiden skal trafikarealerne udvikles langs udviklingskorridorerne til trygge og oplevelsesrige veje i takt med byfortætning med boliger, erhverv og centerfunktioner, så trafikarealernes anvendelse, funktion og udformning både bidrager med at der skabes gode byrum, der er attraktive for bløde trafikanter og der er plads til prioritering af kollektiv trafik.

Samtidig er det centralt at der forsat skal være adgang til byens erhverv-, service- og kulturtilbud for de borgere og gæster i byen som transporterer sig i bil. Et effektivt net af veje skal sikre en by i vækst, der fungerer som regionens centrum i overensstemmelse med Grøn Mobilitetsplans dobbelte målsætning om at styrke byliv og erhverv i sammenhæng med en reduktion af trafikmængden på fossilt brændstof.

Rammerne for realiseringen af udviklingskorridorerne håndteres gennem arealplanlægningen i takt med udvikling og investeringer i mobilitet infrastruktur fra letbaner til ombygninger af byrummene.

Figur 1 - Kortillustration af Bymønstret i Bystrategi 2023

Kommuneplan 2024-2026 - mål og retning omsat til planlægning

I den nye Kommuneplan 2024-2036 er målene fra Bystrategi 2023 og Den grønne mobilitetsplan udfoldet i en række principper for den fremtidige indretning af vejene. En indretning, der understøtter den grønne mobilitet og den dobbelte målsætning med CO2-reduktion og forøget byliv.

Der introduceres således nye undertyper af vejklasser: Bygader og Adgangsveje, der frem mod den næste revision af sektorplan for veje skal detaljeres ift. disse undertypers indretning, serviceniveau, hastigheder m.m.

Bygader

Et af virkemidlerne til at fremme det omvendte mobilitetshierarki er en vejkategori benævnt bygader.

Bygader er vejstrækninger gennem centerområder, som har flere funktioner. Bygaden fungerer primært som opholdsrum og adgangsareal for bydelscentrenes brugere. I bydelsgaderne skal fodgængere og cyklister kunne færdes trygt og sikkert. Biltrafikkens hastighed skal foregå med lav hastighed under hensyntagen til bygadens funktion og miljø.

Adgangsveje

For at understøtte byfortætning og bykvaliteten i den tætte by udlægges færre centrale adgangsveje mellem ring 2 og bymidten, hvor de bæredygtige transportformer prioriteres på bekostning af biltrafikkens fremkommelighed.

Adgangsvejene ligger i forlængelse af regionale trafikkorridorer. Formålet med direkte adgangsveje er at give god adgang for alle mobilitetsformer til bymidten.
Et mål i Kommuneplan 2024-2036 er at adgangsvejene til bymidten inden for ring 1 skal fredeliggøres. Adgangsvejene vil derfor have et reduceret servicemål for biltrafikkens fremkommelighed. En adgangsvej er således en mellemting mellem en trafikfordelingsvej og en lokalvej.

En afledt effekt af, at der skal være færre adgangsveje mellem ring 2 og bymidten, er også, at en stor del af de veje inden for ring 2, der i dag er klassificeret som trafikfordelingsveje kan nedklassificeres til lokalveje. Dette vil ske i takt med at den planlagte byudvikling og omlægning af infrastruktur, realiseres.