Drikkevand og vandforsyning
Læs mere om, hvad du gør, hvis vandforsyningen i Odense Kommune er afbrudt i længere tid.
Det kan udfordre vandforsyningen, hvis vi på nationalt eller lokalt plan rammes af et længerevarende strømsvigt, vandforurening, hackerangreb, voldsomt vejr eller lignende.
Drikkevand:
Styrelsen for Samfundssikkerhed anbefaler, at alle danskere opbygger et hjemmeberedskab til at kunne klare sig selv i tre døgn.
Det anbefales, at man beregner 3 liter vand pr. person pr. døgn til at drikke og evt. tilberedning af mad. Til 3 døgn skal man derfor have 9 liter vand pr. person. Sørg desuden for at have vand til alle i husstanden, også evt. husdyr.
Hold dig orienteret på VandCenter Syds hjemmeside.
Spildevand og toiletbesøg:
- Hvis du ikke kan trække ud i toilettet, skal du opsamle afføringen i en solid affaldspose beregnet til restaffald.
- Du kan forberede dig ved at have affaldsposer, som kan sættes i en spand eller i toiletkummen. Læg evt. først et hygiejnebind eller toiletpapir i posen for at opsuge væde. Luk posen forsvarligt og smid ud som restaffald.
- Bor du i en opgang med affaldsskakt, anbefales det, at du ikke anvender affaldsskakten, men i stedet bærer posen ned i containeren.
- Vær opmærksom på hygiejnen. Vask hænder med sæbe, hvis du kan, ellers brug desinfektioner / håndsprit.
Hold dig desuden orienteret om vandforsyning og hjemmeberedskab her: