Forsyningssvigt i Odense Kommune
Læs mere om, hvordan Odense Kommunes services, institutioner og administration fortsætter under et længerevarende forsyningssvigt.
Borgere i eget hjem, forventes på lige fod med andre borgere i eget hjem at have et hjemmeberedskab til tre dage af mad, vand, medicin og andre fornødenheder.
Læs mere om driften i Odense Kommune på den nuværende side samt yderligere info:
Se Styrelsen for Samfundssikkerheds liste over hjemmeberedskab på siden: Forberedt på kriser - sådan klarer du sig selv i tre døgn under en krise.
Dagpleje, vuggestuer, børnehaver og skoler er fortsat i drift i det omfang, det er muligt.
Borgerservice
I tilfælde af et forsyningssvigt har Borgerservice fortsat åbent. Afhængig af forsyningssvigtet og omfanget, kan der være services som ikke kan leveres.
Plejehjem, botilbud og andre kommunale døgninstitutioner
Pleje, omsorg og støtte på kommunens døgninstitutioner fortsætter under et forsyningssvigt. På hvert sted er der mad og vand til tre døgn, samt udstyr til fællesområderne, f.eks. pandelamper, bordlamper på batteri, kogeblus på gas, powerstations og lign. udstyr.
Hjemmepleje / støtte i eget hjem
I langt de fleste tilfælde vil plejen / støtten fortsætte som normalt – også selvom der opstår udfordringer i samfundet.
Hvis en situation bliver mere alvorlig eller langvarig, kan vi i nogle tilfælde blive nødt til midlertidigt at tilpasse vores besøg. Det betyder at pleje / støtte, med størst betydning for helbred og sikkerhed altid bliver prioriteret først, mens anden pleje / støtte eventuelt kan blive udsat.
Kritisk pleje / støtte vil altid fortsætte, dog kan der være forsinkelser. Det gælder også, hvis telefoner og mobilnet ikke virker.
Levering af mad fra Byens Køkken (kommunens madservice)
Ved længerevarende strømsvigt kan Byens Køkken ikke producere og levere mad. Når strømmen er tilbage, vil produktionen hurtigst muligt starte igen. Det kan dog tage tid at starte produktionen op, så der kan være forsinkelser på levering af mad.
Den mad, du har fået leveret fra Byens Køkken, kan spises uden opvarmning, hvis du for eksempel ikke har strøm til opvarmning i mikroovn.
Borgere i eget hjem, forventes på lige fod med andre borgere i eget hjem at have et hjemmeberedskab til tre dage af mad, vand, medicin og andre fornødenheder. Dette gælder også borgere, som får leveret mad fra Byens Køkken.
Se Styrelsen for Samfundssikkerheds liste over hjemmeberedskab på siden: Forberedt på kriser - sådan klarer du sig selv i tre døgn under en krise.
Medicinsk udstyr til hjemmebrug
Medicinsk udstyr til brug i hjemmet, f.eks. ilt, CPAP, diabetespumper og andet lignende udstyr er udleveret af Region Syddanmark, som dermed også har ansvaret for udstyret under et forsyningssvigt.
Hvis der er spørgsmål til udstyret, skal det rettes til det sted, som har udleveret det.
Varmestuer og væresteder
Hjemløse og udsatte borgere tilstræbes fortsat at kunne benytte natvarmestuer, varmestuer og væresteder.
Behandling i kommunalt regi
Borgere i stofbehandling og alkoholbehandling vil fortsat modtage behandling og få hjælp på kommunens adresser.
Møder/aftaler med eller på en af kommunens enheder
Borgere med aftale om møde i kommunen, fx Borgerservice, familierådgivning eller i beskæftigelsesindsatsen, skal blot møde op til det aftalte tidspunkt.
Fritidsaktiviteter
Hvis strømmen er gået, lukkes alle kommunale fritidsaktiviteter midlertidigt. Dette gælder idrætshaller og øvrige fritidsfaciliteter, svømmehaller og Havnebadet.