Spring til indhold

Én indgang til udlån af lokaler

Har du brug for at låne et kommunalt lokale?
Vi har åbnet for "Én indgang til udlån af lokaler" for andre aktører og foreninger end folkeoplysende foreninger.

Selvbetjening

Selvbetjeningsoversigt
Et billede med teksten velkommen

Én Indgang til udlån af lokaler

Har du brug for at låne et kommunalt lokale?

Fra 1. januar 2024 åbnede kommunen for at andre aktører og foreninger end folkeoplysende foreninger, kan låne kommunale lokaler. Det betyder at Fritid i Odense Kommune håndtere alle forespørgsler om udlån af kommunale lokaler.

Hvornår må Odense Kommune låne lokaler ud?

Hvis kommunen står med lokaler der ikke bruges, kan lokalerne lånes ud til almennyttige formål. Udlån af kommunens lokaler sker efter forskellige regler, som for eksempel når de folkeoplysende foreninger får stillet lokaler til rådighed sker det jf. folkeoplysningsloven. Udlån til andre aktører sker efter andre regler, som for eksempel kommunalfuldmagtsreglerne.

Hvem kan låne lokaler?

Udlån af kommunale lokaler kan ske til foreninger og/eller aktiviteter med et almennyttigt formål og et formål som kommunen lovligt kan støtte.

Det betyder at, hvis du for eksempel er i en frivillig forening, i en madklub, i en brætspilsgruppe, eller er en ildsjæl der ønsker at lave frivilligt arbejde, men mangler lokaler til formålet, kan du nu via kontaktformularen her på siden, sende en ansøgning til Fritid.

Hvornår kan kommunen ikke stille lokaler til rådighed?

Kommunen kan ikke stille lokaler til rådighed for aktiviteter der har et kommercielt formål.
Kommunen låner heller ikke ud til fester, konfirmationer eller andre former for privatfester.

Eksempler på organisationer der ikke kan låne lokaler og listen er ikke udtømmende:
• Privatpersoner
• Erhvervsvirksomheder
• Virksomhedslignende organisationer

Sådan søger du

Ønsker du at sende en forespørgsel på et lokale, skal du sende en mail til fritid.bkf@odense.dk, med en beskrivelse af behovet for lokale.

Når Fritid har modtaget de nødvendige oplysninger, laves der en individuel vurdering af, om foreningen eller aktiviteten er støtteberettiget jf. gældende lovgivning.

Når du søger et lokale, er der retningslinjer der skal overholdes.

For eksempel (listen er ikke udtømmende):
• Der må ikke ryges eller indtages andre nikotinholde produkter, på eller i kommunale arealer
• Lokalerne skal afleveres i samme stand de er modtaget
• Der skal udvises respekt og påpasselighed for lokalet og tingene i det
• Opstilling og nedtagning af bord og stole, samt andet inventar udføres af brugerne
• Det er lånerens/brugernes ansvar at overholde sikkerhedsforanstaltninger i lokalerne
• Ekstraordinære udgifter til rengøring, reparation, genanskaffelse af ting mv. pålægges låneren/brugeren

Herunder er en liste med de folkeskoler i Odense Kommune, som er åbnet mere op for lokalsamfundet. Listen opdateres jævnligt.
• Agedrup Skole
• Dalum Skole
• Korup Skole
• Paarup Skole
• Sct. Hans Skole
• Hunderup Skole
• Kroggårdsskolen
• Rasmus Rask-Skolen
• Provstegårdskolen
• Søhusskolen
• Ejerslykkeskolen
• Tarup Skole
• Skt. Klemens Skolen
• Lumby Skole
• Stige Skole
• Tingkær Skole
• Fraugde Skole

By- og Kulturforvaltningen