Samarbejdsforum for forældre

Spring til indhold

Samarbejdsforum for forældre

Et forum for forældre til børn med funktionsnedsættelse, hvor I deler erfaringer og er med til at udvikle samarbejdet, dialogen og sagsbehandlingen i Odense Kommune.

Samarbejdsforum er et forum for forældre til børn med funktionsnedsættelse. Her mødes I som forældre med medarbejdere og ledere fra Børn og Familierådgivningen, og deler jeres erfaringer og oplevelser.

 

Det hjælper os med at styrke samarbejdet og gøre sagsbehandlingen bedre i Specialafdelingen for børn – til gavn for børn med funktionsnedsættelse og deres familier.

 

I samarbejdsforum er dialogen i fokus. Samtalerne kan handle om idéer, forslag og udfordringer. I kan også være sparringspartnere, når vi arbejder med nye tiltag og arbejdsgange.

 

Samarbejdsforum er et rådgivende organ uden beslutningskompetence, og det behandler ikke enkeltsager eller konkrete klagesager.

 

Hvem kan deltage?

Samarbejdsforummet er til alle forældre, som har et barn tilknyttet specialafdelingen og har interesse for at komme i tættere dialog med forvaltningen. I samarbejdsforummet er der en repræsentant fra Handicaprådet, samt ledere og medarbejdere fra Børn og Familierådgivningen.

 

Sådan foregår møderne

Forvaltningen inviterer til møde i samarbejdsforum ved aktuelt behov, dog minimum to gange årligt.
Forældre, der er tilknyttet Specialafdelingen, bliver indkaldt til møde senest seks uger før mødet bliver afholdt. Det er muligt at deltage både online eller fysisk. Der skal være minimum fire deltagere, før mødet bliver afholdt.

 

Har du en idé?

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har en ide til et tema, som samarbejdsforummet skal behandle. Temaet skal have generel karakter.


Børn- og Ungeforvaltningen