Ny lokalplan?
Her kan du få et overblik over, hvorvidt dit projekt kræver en ny lokalplan, og hvem du skal kontakte.
Kontaktinformation
Byudvikling - Byplan
Nørregade 36
5000 Odense C
6138 4114
Husk altid at bruge Digital Post til personfølsomme oplysninger.
Digital Post
Kræver dit byggeri/projekt en ny lokalplan?
Der kan være behov for en ny lokalplan, hvis:
- Der ikke er en lokalplan for området.
- Det, du ønsker at bygge, ikke er i overensstemmelse med en gældende lokalplan.
- Hvis du ønsker større udstykninger, bygge- eller anlægsarbejder mv., der fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø. Dette vurderes ud fra områdets størrelse og karakter.
Er du i tvivl om dit byggeri/projekt kræver en ny lokalplan?
Hvis du er i tvivl, om dit byggeri/projekt kræver en ny lokalplan, kan du kontakte Byggesag. Byggesag vurderer, om dit byggeri/projekt er lokalplanpligtigt. Du kan finde Byggesags kontaktoplysninger på denne side.
Når dit byggeri/projekt kræver en lokalplan
Når du ved, at dit byggeri/projekt kræver en lokalplan, kan du kontakte Byplan. Du kan finde Byplans kontaktoplysninger i menuen til højre.
Du skal have forberedt følgende, inden du kontakter Byplan:
- Eventuel fuldmagt fra ejeren af ejendommen(e), hvor du ønsker opførelse af dit byggeri/projekt.
- Orienter dig om kommuneplanens rammer og retningslinjer, der gælder for området. Se Kommuneplan 2020-2032 her.
- Kort beskrivelse af dit ønskede byggeri/projekt, herunder kort med afgrænsning af området samt anvendelse og overordnet koncept.