Seniorer
Denne side er henvendt til dig der er pensionist, men som gerne stadig vil bruge din social- og sundhedsfaglige baggrund og kompetencer. Hos Odense Kommune kan du arbejde, når det passer dig, og så meget det passer dig, ved at tage vagter gennem vores Vikarkorps. Læs mere her på siden.

Som pensioneret med en social- eller sundhedsfaglig baggrund, har du mulighed for, at holde en tilknytning til arbejdsmarkedet og holde dine kompetencer ved lige i Odense Kommune.
Vi vil rigtig gerne have flere dygtige og kompetente medarbejdere på vores arbejdspladser, og selvom du ikke længere arbejder fuldtid, kan det godt være lige netop dig, vi står og mangler. Gennem vores Vikarkorps kan du stille dig til rådighed lige præcis de dage og i de tidsrum du har lyst til.
Som vores direktør siger, er selv en dag om måneden, 12 gode dage på et år, og det giver værdi, for dig, for borgerne og for kollegaerne.
Du kan læse mere om Vikarkorpset her.
Ift. spørgsmål der handler specifikt om din situation - fx hvor meget du kan arbejde osv. henviser vi til de faglige organisationer og www.borger.dk, hvor du kan søge viden der passer til lige præcis dig.

Én dag om måneden er 12 gode dage på et år.
Gitte Østergaard, Direktør Ældre- og Handicapforvaltningen