Nu skal Odenses børn have Danmarks bedste frikvarter
Frikvarteret er meget mere end et pusterum mellem timerne. Det er her, venskaber opstår, fællesskaber styrkes, og børn får nye kræfter til resten af skoledagen. Nu sætter Odense et ambitiøst arbejde i gang på kommunens folkeskoler. Målet er klart: Odenses elever skal have Danmarks bedste frikvarter.

Fotocollage: Colourbox
Frikvartererne er allerede mobilfri på byens folkeskoler - nu skruer skolerne op for andre pauseaktiviteter. Børn- og Ungeudvalget har netop godkendt en række pejlemærker, der skal danne grundlag for skolernes arbejde med at skabe endnu bedre frikvarterer for eleverne.
Initiativet er en del af arbejdet med Juni-erklæringen og skal give børn og unge mere trivsel, stærkere fællesskaber og bedre forudsætninger for at lære.
- Vi ved, at frikvarteret ikke er lige let for alle børn. Nogle glæder sig til det, mens andre føler sig alene, utrygge eller usikre på, hvor de hører til. Derfor skal vi blive bedre til at skabe frikvarterer, hvor alle børn oplever, at der er plads til dem, siger børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF).
Pejlemærker for Danmarks bedste frikvarter
Arbejdet skal foregå lokalt på de enkelte skoler, blandt andet med inddragelse af elever og skolebestyrelser. Der bliver ikke tale om én fælles model for alle, men om en fælles ambition for hele kommunen.
Odenses folkeskoler skal arbejde ud fra fem fælles pejlemærker:
- Skolerne skal skabe trygge og meningsfulde pauser med tydeligt voksenansvar. Der skal være synlige voksne i pauserne, som bidrager til gode fællesskaber, klare rammer og støtte til eleverne.
- Skolerne skal tilbyde varierede aktiviteter, som giver deltagelsesmuligheder for alle elever. Pauserne skal rumme en bred vifte af aktiviteter, så både fysisk aktivitet, leg, kreative aktiviteter og uformelt samvær tilgodeses på alle klassetrin. Der skal fortsat være plads til fri leg.
- Skolerne skal have lokalt handlerum til at udvikle pauserne ud fra egne behov og rammer. Den enkelte skole skal kunne tilpasse indsatsen til egne elever, fysiske rammer og lokale behov.
- Elever og skolebestyrelser skal involveres i udviklingen af pauserne. Elever fra både indskoling, mellemtrin og overbygning skal inddrages i udvikling af aktiviteter og rammer, og skolebestyrelserne skal bidrage med perspektiver på indsatsen.
- Gode erfaringer og løsninger skal deles på tværs af skolerne. Skolerne skal løbende dele erfaringer, inspiration og løsninger, der styrker kvaliteten af elevernes pauser.
Yoga, krea og fællesdans giver ny energi
På flere skoler er eleverne allerede i gang. Erfaringer viser, at aktiviteter som kreative værksteder, brætspil, yoga, boldspil og andre fællesskaber giver flere elever lyst til at deltage og styrker relationerne på tværs af klasser og årgange.
- Frikvarteret er en vigtig del af skoledagen. Når børn har gode oplevelser i pauserne, tager de også mere ro, energi og lyst til læring med tilbage i klasselokalet. Derfor skal trivsel tænkes ind i hele skoledagen og ikke kun i undervisningen. Det kræver en god balance mellem fri leg og aktiviteter, der er styrede af medarbejderne, siger Brian Dybro.
Børn- og Ungeforvaltningen går nu i gang med at understøtte skolernes arbejde med at omsætte visionen til praksis. Samtidig skal gode erfaringer deles på tværs af kommunens folkeskoler, så skolerne kan inspirere hinanden.
Brian Dybro, børn- og ungerådmand, mobil: 2462 1118 (træffes bedst via sms).