Ledige vil nu få mere individuel hjælp i Odense

Over weekenden bliver Jobcenter Odense formelt nedlagt som følge af den nationale beskæftigelsesreform, og fremover vil byens borgere blive hjulpet i job og uddannelse under navnet Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Det sker allerede i dag med udgangspunkt i en række lokationer i byen og ikke udelukkende på det hidtidige jobcenter på Tolderlundsvej.

Reformen fjerner over det næste år flere af de krav, der tidligere har styret kommunernes indsats over for unge, ledige og sygemeldte. Odense Kommune vil bruge den nye frihed til at fokusere indsatsen der, hvor den gør størst forskel: mere målrettede forløb, et tættere samarbejde med virksomheder og mindre kontakt med de borgere, der kan klare sig selv.

- Vi fortsætter vores arbejde ufortrødent. Natten til søndag nedlægger vi jobcentret formelt og slipper fremover for en masse stive regler. Vi får lettere ved at tilbyde den hjælp til byens ledige, som vi vurderer, er mest effektiv for at få dem i job eller uddannelse. Samtidig håber jeg på, at borgerne vil opleve, at de får en mere værdig behandling, fordi vi i højere grad får mulighed for at se dem som enkeltindivider, siger beskæftigelses- og socialrådmand Søren Windell.

Besparelser - men en mere målrettet indsats

Med reformen følger et nationalt krav om en årlig besparelse på 2,7 milliarder kroner på beskæftigelsesindsatsen i landets kommuner. Besparelserne stiger i takt med, at reformens krav træder i kraft - blandt andet når regler om faste samtaler og forløb fjernes. Odense skal derfor sparre 88 millioner kroner, når reformen er fuldt indfaset i 2030.

Uanset besparelserne forventer kommunen at kunne fastholde en virkningsfuld indsats. Men resultaterne afhænger også af alt fra udviklingen i robotbranchen til befolkningssammensætningen i Odense.

- Selvom vi skal spare, ønsker vi, at borgerne mødes af virkningsfulde beskæftigelsesindsatser, som bringer dem i job eller som minimum tættere på job. Men vi skal være realistiske, når det gælder den benhårde indsats for at bringe ledigheden ned, for den afhænger i høj grad af byens evne til at tiltrække og fastholde arbejdspladser, som smitter af på virksomhederne, siger Søren Windell.

Sådan bliver indsatsen mere målrettet

I hele landet reducerer reformen de tidligere 13 målgrupper til 5. Reformen fjerner især krav for sygemeldte, aktivitetsparate og jobparate borgere. Derfor findes en stor del af besparelserne her:

Sygemeldte borgere: 15,3 mio. kr. i 2027
Mindre kontakt ved simple sygdomsforløb, mere støtte ved komplekse forløb - fx stress og psykiske udfordringer.

Aktivitetsparate borgere: 7,3 mio. kr. i 2027
Tættere samarbejde med virksomheder for dem, der er tættest på job. Mere social og sundhedsfaglig støtte for borgere med længere forløb.

Jobparate ledige: 6,1 mio. kr. i 2027
Færre formaliserede samtaler, mere fokus på borgere med risiko for langtidsledighed og på opkvalificering af ufaglærte.

Dagpengemodtagere: 2,2 mio. kr. i 2027
Indsatsen målrettes borgere med størst risiko for langtidsledighed, bl.a. dimittender og ufaglærte.

Besparelserne vil betyde afskedigelser i kommunen i løbet af foråret. Forvaltningen forsøger at begrænse antallet gennem ansættelsesstop, vakancer og omplaceringer, før der sker egentlige opsigelser.

Særligt fokus på unge

Modsat besparelserne får Odense 23,2 millioner kroner gennem Ungeløftet frem mod 2028. Pengene går til at give unge uden job eller uddannelse en mere intensiv og sammenhængende indsats.

- Det er uhyre vigtigt, at vi spænder sikkerhedsnettet godt ud under de unge, som er gået i stå og måske sidder isoleret derhjemme bag nedrullede gardiner. Her kan vores indsatser i tæt samarbejde med blandt andre lokalpsykiatrien ofte føre til, at et ungt menneske finder troen på fremtiden og kan tage vare på sin egen tilværelse, siger Søren Windell.