Odense går forrest: Nyt biodiversitetslys er sat op for at passe bedre på dyr og insekter

Et innovationsprojekt er netop gjort klart til brug i det sydøstlige Odense. Her tester Odense Kommune som nogle af de første i Danmark - hvis ikke de første - en ny type biodiversitetslys.

Det særlige ved lyset er, at det ikke kun kan lyse hvidt. Lamperne har nemlig to lyskilder, hvor den ene sørger for det traditionelle hvide lys, mens den anden lyser med et mere orange-rødt lys.

Det orange-røde lys er bedre for dyr og insekter, da det indeholder meget mindre af det blålige lys, som skader mange dyr og insekter i deres døgnrytme og adfærd.

- Det her projekt er et eksempel på, at vi indtænker ny teknologi i vores arbejde, og jeg er stolt over, at vi som nogle af de første i Danmark tester denne mulighed af. Måske kan vi inspirere andre kommuner til at gøre det samme, siger Søren Windell, By- og Kulturrådmand i Odense Kommune og tilføjer:

- Når vi er Danmarks grønneste storby, så er vi det ikke bare for os odenseanere, vi er det også for de mange dyr og insekter, der bor bynært. Det nye biodiversitetslys skifter farve på de tidspunkter af døgnet, hvor der er få mennesker på stien, og derfor er det oplagt, at vi generer dyr og insekter mindst muligt med vores kunstige lys. Det skal så siges, at mennesker jo stadig kan se og orientere sig, for lysstyrken er helt den samme som på andre stier i Odense om aftenen/natten. Lyset har en anden farve, end den vi normalt kender, så nogen vil nok opleve, at de lige skal vænne sig til det orange-røde skær, hvis de cykler/går sent på natten, fortæller Søren Windell.

Energi Fyn ser stort potentiale

Cykel/gå-stien med det nye biodiversitetslys er ca. 1,3 km lang og ligger langs Ørbækvej mellem Niels Bohrs Allé og Neder Holluf i Odense.

Stien ligger op ad en grøn kile, tæt på Lindved Å, og her er der ifølge hjemmesiden arter.dk blandt andet fundet isfugl, skovhornugle, stor flagspætte, butsnudet frø, rødhovedet kardinalbille og grønåret kålsommerfugl.

Belysningen på stien skulle alligevel udskiftes, og derfor fik By- og Kulturforvaltningen idéen til at teste biodiversitetslyset netop her i samarbejde med Energi Fyn, der er ansvarlig for lyset.

- Det her er jo et innovationsprojekt for lysbranchen. Vi er gode til at lave lys til mennesker, og det gør vi også her, men lys skabt til dyr og insekter, er stadig nyt i Danmark. Så det er spændende at arbejde med et produkt, som vi mennesker kan bruge, men som dyrene reagerer mindst muligt negativt på, siger Søren Paw Andersen, projektleder for Gadelys hos Energi Fyn.

Både Energi Fyn og Odense Kommunes Vejdrift har sammen vurderet og testet det nye biodiversitetslys og sikret, at det er trafiksikkert som sti-belysning.

Den rigtige retning i arbejdet med gadelys

Biodiversitetslyset i Odense er et forsøg på at gøre op med det, der kaldes lysforurening. Lysforurening er den negative miljøpåvirkning fra kunstigt lys, der oplyser områder, som ellers ville være mørke.

Lysforurening uddybes i rapporten fra Vejdirektoratet, der hedder "Belysningens indvirkning på dyr, planter & mennesker", udgivet i maj 2024. En af forfatterne bag rapporten siger:

- Dyr har også døgnrytmer og er også påvirket af lys. Vi er jo alle evolutionært dannet af, hvornår solen og månen skinner. Men i dag lever vi i et 24/7-samfund - hvor både mennesker, dyr og insekter får lys hele tiden, og det er der simpelthen en slagside ved, det har adskillige studier og forskning vist. Fx dokumenterer et tysk studie, at når insekter møder en stor, hvid lyskilde, mister de evnen til at navigere. I stedet tiltrækkes de af lyset og bliver fanget i det - en mekanisme forskere kalder "sink-effekten". Når insekterne samler sig omkring lyskilden, bliver de i højere grad udsatte for rovdyr, og allerede næste dag er op mod en tredjedel af dem døde, siger Joachim Stormly Hansen, lysekspert og cofounder i Ocutune, som samarbejder med DTU om lysforskning.

Han påpeger, at der i december 2024 kom en opdatering af "Håndbog for Vejbelysning" fra Vejdirektoratet, som er et værktøj til kommunerne, som de kan bruge til blandt andet at se på lysforurening. I håndbogen er der nu tilføjet indhold om lys og biodiversitet blandt andet gennem introduktionen af miljøzoner.

- I belysningsbranchen har man før arbejdet hårdt for at give sit bidrag til energikrisen og klima-krisen, og den næste store opgave ligger i at være med til at løse biodiversitetskrisen. Der er et biodiversitetslys helt oplagt det rigtige skridt og jeg tror, at vi kommer til at se mere til disse løsninger, sammen med god lysstyring og sensorteknologi. derfor er det vigtigt, at der er nogen, der får tænkt på dyr og insekter, og der går Odense nu i front, uddyber lyseksperten Joachim Stormly Hansen.

Danmarks Naturfredningsforenings lokale afdeling følger med

Danmarks Naturfredningsforening beskæftiger sig også med lysforurening i deres nyeste medlemsblad "Natur og Miljø", der ligger offentligt tilgængeligt og udkom den 15. november.

Og i foreningens Odense-afdeling er der begejstring for det nye projekt i Odense Kommune:

- Det er et spændende eksperiment, som jeg håber, kan give nogle erfaringer, så man i højere grad kan tage hensyn til dyrelivet. Odense er jo en storby med en masse lys, så det er vigtigt at prøve at finde ud af, hvordan vi kan mindske påvirkningen på dyr og insekter. Og så er det jo enormt relevant for en storbykommune som Odense, som også gerne vil gøre noget godt for biodiversiteten, at de går forrest. Så det er altså godt gået, siger Kjeld Sandby Hansen, biolog og formand for Odense-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening.

Fakta: Sådan fungerer biodiversitetslyset 

• Det særlige ved biodiversitetslamperne er, at der er to lyskilder i dem. Normalt har gadelys kun en lyskilde. Når den ene lyskilde skruer op, så skruer den anden lyskilde ned afhængigt af tidspunktet. Det giver mulighed for at lave en særlig belysning for dyr og insekter om natten.
• Den ene lyskilde i lampen lyser med 3000 kelvin (normalt hvidt lys), og den anden med 1800 kelvin (orange-rødt lys).
• Lyskilden som lyser med 1800 kelvin, er den, der er god for dyr og insekter. Når der er lavere antal kelvin, så er der mindre af den blå farve i lyset, som er den lysfarve, der skader dyr og insekter mest i deres døgnrytme og adfærd.
• Mennesker vil opleve 1800 kelvin som et mere orange-rødt lys end det hvide, vi normalt kender, men lysstyrken er den samme, og derfor kan mennesker stadig se i mørket og bruge lyset som sti-belysning. Både Energi Fyn og Odense Kommune har vurderet lyset som trafiksikkert.