Nyhed
Øget sikkerhed omkring Odenses borgmester
På baggrund af den aktuelle bandesituation i Odense har Fyns Politi valgt midlertidigt at opgradere sikkerheden omkring byens borgmester Peter Rahbæk Juel.
Torsdag aften blev Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel passet op af medlemmer fra banden Black Army på en tankstation på Nyborgvej i Odense, en episode som borgmesteren fredag anmeldte til Fyns Politi.
Episoden opstod, efter at borgmesteren gennem flere uger har været en markant figur i debatten omkring kriminelle bander, med baggrund i dette og den aktuelle bandesituation i Odense har Fyns Politi nu valgt at midlertidigt opgradere sikkerheden omkring borgmesteren.
Odense Kommune har i sagens natur ingen kommentarer til de konkrete sikkerhedsforanstaltninger.
Kontaktinformation
Kåre Nygård Pedersen, chef for borgmesterkontoret, tlf. 30 12 20 77