Spring til indhold
Nyhed

Politikere på ældre- og handicapområdet går i dialog med borgerne

11-04-2016

Forårets to borgermøder holdes den 13. april 2016 og den 27. april 2016.

 

Fra Brian Skov Nielsen (Ø), rådmand på ældre- og handicapområdet, lyder det:

 

”Jeg synes, det var dejligt og også udfordrende at møde en masse interesserede borgere til borgermøderne sidste efterår. Det er altid meget nemmere at forklare forandringer og visioner ansigt til ansigt, og det fik jeg, sammen med forvaltningen, rigtig god mulighed for til borgermøderne. Det er min fornemmelse, at alle fremmødte, både borgere, embedsmænd og vi politikere, fik meget med fra møderne. Derfor tager vi en runde med nye borgermøder i 2016.”

 

Nye temaer på tapetet

Ældre- og Handicapforvaltningen møder dagligt mange mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for hjælp og støtte. Disse mennesker bliver i dag mødt med en rehabiliterende tilgang. Det betyder helt konkret, at borgerne er medarbejdernes vigtigste samarbejdspartnere, når der skal snakkes mål og drømme for fremtiden og relevante indsatser.

 

Derfor vil et af temaerne på borgermøderne være samarbejdet mellem de borgere, der er i forløb i forvaltningen, deres pårørende og forvaltningens medarbejdere. Det andet tema vil være frivillighed, og hvorfor og hvordan det frivillige og kommunale arbejde supplerer hinanden så godt.

 

Begge temaer indledes med borgere, der har erfaringer området.

 

På borgermøderne vil der være mulighed for at gå i dialog med både rådmand Brian Skov Nielsen, politikere fra Ældre- og Handicapudvalget samt fagchefer fra forvaltningen.

 

Tid og sted

Den 13. april kl. 17.00 - 19.00 i Seniorhus Odense (Toldbodgade 5, 5000 Odense C)

 

Den 27. april kl. 14.00-16.00 på Hovedbiblioteket (Odense Banegård Center, Østre Stationsvej 27, 5000 Odense C)