Nyhed
Egeprocessionsspinder: Flere ressourcer sat ind
Odense Kommune samarbejder med eksterne firmaer, der udfører opgaven, og tilpasser løbende indsatsen efter behov. Målet er at sikre en effektiv og velkoordineret bekæmpelse af egeprocessionsspinderen, herunder fjernelse af reder, støvsugning af larver fra egestammer og varmebehandling med skum.
Odense Kommune bekæmper egeprocessionsspinderen i hele kommunen på baggrund af de indberetninger og tilsyn, vi har kendskab til.
Indsatsen prioriteres der, hvor forekomsterne vurderes at være mest omfattende, og hvor mange mennesker færdes, så risikoen for borgere og dyr begrænses mest muligt.
Samtidig tager prioriteringen hensyn til larvens udviklingsstadie, så reder der er tæt på at udklække prioriteres højt. Det sker af hensyn til at forebygge spredningen af larver næste år.
Det betyder at der kan opleves bekæmpelse midlertidig ophører på en lokation for at flytte til en anden lokation, hvorefter den vender tilbage senere.
Kommunens eksterne entreprenører arbejder flere steder samtidigt. For at begrænse spredningen og samtidig reducere de aktuelle gener sker bekæmpelsen både udefra og ind mod de hårdest ramte områder – og omvendt indefra og ud, hvor det vurderes mest effektivt.
Der bliver sat grønne advarselsskilte op i de offentlige områder, hvor der er konstateret larver. Når et område er bekæmpet for larver, vil skiltene blive fjernet igen (Se eksempel på skiltetyper nederst på siden). De gule skilte der er opsat rundt omkring med informationer om larverne, vil dog blive stående.
At fjerne reder og larver har lige nu det fulde fokus, så vi begrænser de aktuelle gener for borgerne så meget som overhovedet muligt.
Odense Kommune opdaterer kort og app’en ’Giv et tip' løbende, men prioriterer indsatsen med at organisere, mobilisere og følge op, få indmeldinger via ’Giv et tip’ og lære nye hold op, så der kan bekæmpes og inddæmmes mest effektivt. Præcis status på arbejdet kan ikke forventes før efter sommeren.
Når årets indsats er afsluttet, vil vi grundigt evaluere erfaringerne og se nærmere på, hvilke metoder der i endnu højere grad kan styrke bekæmpelsen fremadrettet. Her vil vi fortsat inddrage de erfaringer, der er gjort i andre lande, og vurdere, hvilke redskaber der kan være relevante at bringe i spil i Odense.