Spring til indhold
Nyhed

Borgerrådgivers beretning for 2023 er offentliggjort

16-04-2024

Odense Kommunes borgerrådgiver har udgivet sin rapport for 2023.

Borgerrådgiverfunktionen er stadig relativ ny i Odense Kommune. For kommunen som organisation giver det en ekstra mulighed for at inddrage borgerne, opdage uhensigtsmæssigheder, fejl og misforståelser og blive klogere på, hvordan kommunens service og adfærd opleves af borgerne.

- I mit daglige arbejde bliver jeg bekræftet i, at den nytter. For de borgere, som jeg lytter til, giver det endnu en chance for at blive hørt, vejledt og få rettet evt. fejl og misforståelser, fortæller borgerrådgiver Helle Toldsted Eriksen. 

I 2023 henvendte Odense Kommunes borgere sig med 391 sager, hvor de enten havde problemer med dialogen eller ønskede vejledning om deres retssikkerhed. Ud fra dem identificerede jeg de temaer, som jeg vurderer, at det er vigtigst at arbejde med. Det handler om vejledningspligten, herunder helhedsorienteret vejledning og sagsbehandlingstiden – information om længde og sikring af fremdrift

- Årsberetningen samler den viden, som sagerne i årets løb har givet og er et oplæg til dialog og eftertanke. Jeg er meget optaget af at bidrage til en kultur, hvor man åbent kan tale om fejl, misforståelser og udfordringer for kun på den måde får vi lyst til at være nysgerrige på kritikken. Og det er først, når vi tør være nysgerrige, at vi har mulighed for at udvikle os, siger borgerrådgiver Helle Toldsted Eriksen.

- Der er brug for os alle sammen, hvis kritik skal forvandles til udvikling. Hvis det lykkedes, er det ikke på grund af borgerrådgiverfunktionen, men på grund af os alle sammen – borgerne, der har givet sig tid til at give kritik, medarbejderne, der har været nysgerrige og spurgt sig selv om det kunne gøres anerledes og borgerrådgiverfunktionen, der har stået på sidelinjen, lyttet og hjulpet med dialogen. Sammen kan vi gøre en forskel.

 

Læs hele borgerrådgiverens beretning for 2023. 


Borgmesterforvaltningen