Spring til indhold
Nyhed

Netværk og fællesskaber for verdensmålene - kom og vær med

08-08-2019

Bliv en del af et spændende netværk om verdensmålene. Opstartsmøde 23. september.

  • Er du optaget af verdensmålene og bæredygtig udvikling?
  • Søger du inspiration og viden til at komme i gang?
  • Søger du samarbejdspartnere og partnerskaber?

Så bliv en del af et netværk eller et fællesskab.

Mandag den 23. september er der opstartsmøde for foreninger, borgere, organisationer og andre, der er interesseret i at danne netværk og fællesskaber med udgangspunkt i FN’s verdensmål.

Det er gratis at deltage, og der vil være en let forplejning. Når mødet er omme, skulle du gerne være blevet en del af et spændende netværk eller fællesskab, der kan inspirere dig til at komme videre i dit arbejde med verdensmålene. 

Tid og sted

Mødet finder sted mandag den 23. september 2019 i Festsalen, Odense Rådhus, Odense C, kl. 17.00-19.30.

Tilmelding

Tilmeld dig til opstartsmøde om netværk om verdensmål her

Der er et begrænset antal pladser, så tilmelding er nødvendig. Senest 20. september.

Aftenens program

  • Velkomst ved Peer Locher, formand for Verdensmål Udvalget
  • Verdensmål, samarbejde og partnerskaber v. borgmester Peter Rahbæk Juel
  • Præsentation af deltagere
  • Workshop – runde 1
  • Pause – med forplejning
  • Workshop – runde 2
  • Opsamling, refleksioner og næste skridt
  • Tak for i aften

Efterfølgende er der mulighed for at hænge ud og tale færdigt i loungeområdet.

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet,så kontakt Vibeke Skøtt på telefon 70 31 17 34.

 

Borgmesterforvaltningen