Spring til indhold
Nyhed

Rekordforsøg til Børnenes Rekordbog 2013

05-08-2013

Helt i H.C. Andersens ånd inviterer vi børn i alle aldre til at lege lidt med papirets muligheder.

Kom og lav et flot FUGLEtræ
– vi vil ophænge en masse papirfugle, som børnene laver

Mød op og lav fugle torsdag d. 22. august
fra kl. 10.00 – 16.00 på torvet ved Grønnegade

Alle børn er velkomne!  – børnehavebørn  / skolebørn / SFObørn / klubbørn eller tag mor og far ved hånden og kom ind og deltag i et stort fælles rekordforsøg til Børnenes Rekordbog.

Vi vil have en arbejdende stand, hvor du kan komme ind og lave dine helt personlige fugle, eller har du brugt sommerferien til at folde eller klippe papirfugle, så tag dem endelig med.

Rekordarrangement

Torvet ved Grønnegade torsdag d. 22. august fra kl. 14.00 – 16.00

Kan du noget, som ingen andre kan? Så meld dig til rekordarrangementet og kom og vis hele Odense, hvad du kan.!
Brug sommeren på at bladre lidt i Børnenes Rekordbog og se om der er en af rekorderne, du kunne tænke dig at udfordre!    
Du har stadig tid til en gang skarp træning.

Du skal forinden have tilmeldt dig arrangementet af hensyn til planlægningen. Dette gøres pr. mail til: mica@odense.dk – du vil først kunne forvente svar fra uge 31.

Rekvisitter til brug for rekordforsøget, skal du selv sørge for, samt forsvarlig opsætning.
Af etiske, sikkerheds- og sundhedsmæssige årsager, har bestyrelsen bag rekordbogen opsat nogle gældende regler, som du kan finde i bogen eller på deres hjemmeside: www.rekordbog.dk

Alle børn er velkomne!  – børnehavebørn  / skolebørn / SFObørn / klubbørn, eller tag mor og far ved hånden og kom ind og deltag i det store rekordarrangement til Børnenes Rekordbog.