Spring til indhold

Pædagog til Børnehuset Chr. Sonnes Vej

Børnehuset Chr. Sonnes Vej søger en pædagog 35 timer ugentligt pr. 1. september 2020 eller snarest derefter.

Børnehuset Chr. Sonnes Vej er en del af Børneinstitution Munkebjerg, som også består af børnehusene Albanigade, Dr. Asyl, Strikkegården, Globehuset, Børneborgen og Vandtårnet.

I Munkebjerg arbejder vi med fokus på dannelse-udvikling-læring-trivsel (DULT), dokumentation/evalueringskultur og er i gang med et 1-årigt ”Sprogklar” - et uddannelsesforløb for alle ansatte 

Om os
Børnehuset Chr. Sonnes Vej er en selvejende institution. Vi er normeret til 32 -36 børn i alderen 2,10 til 6 år.
Vi har til huse i en ældre villa i området nær Munkebjergskolen. Personalegruppen består af daglig pædagogisk leder, 3 pædagoger, en medhjælper, en person i fleksjob og en lønnet praktikant fra UCL. Derudover er der periodevis praktikanter i kortere forløb.

Om dig
Vi søger en pædagog som:
  • er fleksibel
  • er i stand til på en positiv måde at være nysgerrig og reflekterende over egen og andres praksis
  • er en god sparringspartner
  • vægter et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde i en foranderlig hverdag
  • kan lide at bruge naturen
  • kan se muligheder fremfor begrænsninger
  • er i stand til at arbejde i et hus, hvor børnene ikke er delt op på stuer, men inddeles efter mange andre kriterier, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barns behov
  • har interesse for sang og musik – og gerne må mestre et instrument
  • er indstillet på at arbejde systematisk med praksisfortællinger, dokumentation/evaluering set i sammenhæng med den styrkede pædagogiske læreplan
  • vil være med til at skabe de bedst mulige betingelser for børnene
  • kan og vil tage medansvar for at skabe gode relationer til børn, forældre og kollegaer
Vi tilbyder et hus
  • med et fagligt højt engagement. Vi matcher ovenstående kompetenceprofil, og vi bærer et fælles ansvar for at skabe et godt voksen og børnemiljø
  • med engagerede og stabile medarbejdere med høj arbejdsmoral 
  • hvor vi har en god og inkluderende omgangstone
  • hvor vi færdes meget ude. Vi har 2 ladcykler, som giver mulighed for at udforske forskellige læringsmiljøer i vores by. Samtidig bevæger vi os gerne rundt i nærmiljøet til fods.
  • hvor vi sætter pris på den daglige nære kontakt til forældrene
  • hvor vi sætter humor højt, og hvor vi gerne griner af os selv
  • med rummelige og nytænkende kollegaer, som er indstillet på at bakke op om nye ideer
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn – og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Lone Nielsen på 6375 1746.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 18. august 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35, 2020.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
18-08-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1..september 2020 eller snarest derefter

Kontaktperson

Lone Nielsen
6375 1746