Spring til indhold

Fritidsvejleder til UngOdense

UngOdense søger en fritidsvejleder (FVUG) 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. september 2020 eller snarest derefter. Stillingen hører under UngOdense Fritid & Læring Syd, hvor en stor del af arbejdsindsatsen vil være forankret i Odense S.

Om os
UngOdense er den kommunale ungdomsskole i Odense, som varetager drift, udvikling og koordinering af ungdomscentre, lokale aktivitetssteder, dagundervisning, fritidsundervisning, fritidsvejledning, events og aktiviteter lokalt og på byplan målrettet børn og unge. UngOdense bliver brugt af cirka 4.500 børn og unge og har 280 fastansatte medarbejdere og ca. 150 timelønsansatte.

Vi har et ungesyn i UngOdense, hvor vi bestræber os på, at alle unge skal opleve sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Vi tror på at alle unge gerne vil deltage, udvikle sig og bidrage til fællesskabet.

Om jobbet
Fritidsvejledning uden grænser (FVUG) motiverer, inkluderer og fastholder udsatte børn og unge mellem 6 og 18 år i et aktivt fritidsliv. Indsatsen er funderet på en helhedstænkning, der afsøger og afdækker, hvad der skal til for at barnet vil kunne få fodfæste i et meningsfuldt fritidsfællesskab.

Som fritidsvejleder bliver du en del af et team på 7-8 vejledere, som dækker hele Odense Kommune. Fritidsvejlederen har en særlig opgave, der går ud på at integrere børn og unge i udsatte positioner i det organiserede fritidsliv, hvor en stor del af den pædagogiske opgave består i at koordinere og følge børn og unge til og fra fritidsaktiviteter. Herudover er din rolle at samarbejde med forskellige fagpersoner og barnets forældre. Her er der et særligt fokus på de børn og unge, som ikke har en betydningsfuld tilknytning til det organiserede fritidsliv.

Fritidsvejlederen er en del af ungdomsskolens Fritids- og Forebyggelsesteam, som er forankret i UngOdense ungdomscentertilbud. Teamet tilbyder fritidsvejledning til børn og unge på alle folkeskoler i Odense Kommune. FVUG-indsatsen indeholder bl.a. også en partnerskabsaftale med Red Barnet om frivillig følgeven ordning, hvor de frivillige overtager følgeskab af børn til fritidsaktiviteter, når barnet er klar til det.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af:
  • Være opsøgende i forhold til målgruppen
  • Fritidsvejledning rettet mod målgruppen – individuel og gruppevis
  • Tæt kontakt og samarbejde med områdets fritids- og foreningsliv, skoler og institutioner m.m.
  • Skabe relationer med både børn og unge, forældre og relevante  samarbejdspartnere
  • Foretage systematisk registrering
  • Fastholde målgruppen i fritidsaktiviteterne
  • Ledsagelse af børn til aktiviteter indtil de er klare til at blive overdraget til en frivillig følgeven fra Red Barnet.
VIGTIGT! Du må påregne skiftende arbejdstider, da en stor del af arbejdsopgaven ligger i eftermiddags- og aftentimer.

Om dig 
Ansøgerprofil:

Vi ser gerne, at du har pædagogisk uddannelse og erfaring med integration og inklusion af udsatte børn og unge.

Derudover ser vi gerne, at du:
  • Er engageret, har et godt humør og er nem at samarbejde med
  • Har godt kendskab til og gerne erfaring med det frivillige fritids- og foreningsliv
  • Har erfaring og kendskab til målgruppes mange udfordringer
  • Er rummelig og har en motiverende og anerkendende tilgang
  • Kan lide at arbejde mangfoldigt og har kendskab til andre kulturer
  • Har evne til at kommunikere og skabe relationer på tværs af kulturer og faggrupper
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt såvel som en del af et team
  • Har kørekort
Har ovennævnte beskrivelse vakt din interesse, og har du lyst til et spændende og udfordrende job, hvor du vil være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge, og hvor dine faglige kompetencer kommer i spil, så hører vi gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingsleder Nina F. Øhlenschlæger på 29 63 10 26 eller områdeleder Damir Balalic på 40 27 30 32.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag, den 7. august 2020. Samtaler forventes afholdt i uge 33/34.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
07-08-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. september 2020 eller snarest derefter

Kontaktperson

Nina F. Øhlenschlæger
29 63 10 26
Damir Balalic
40 27 30 32