Spring til indhold

Fysioterapeut til Munkebjerggruppen

Munkebjerggruppen i Ældre- og Handicapforvaltningen søger en fysioterapeut til en fast stilling på 32-35 timer ugentligt fra den 1. oktober 2020 eller snarest derefter.
 
Om os 
Munkebjerggruppen er en udekørende gruppe bestående af SOSU-personale, sygeplejersker, træningsassistenter samt ergo- og fysioterapeuter. Vi arbejder med borgere, der kan mestre deres eget rehabiliteringsforløb og primært har en fysisk problemstilling. Vi sætter rehabilitering højt på dagsordenen.
 
Om jobbet
Arbejdsområder omfatter:
  • Genoptræning efter serviceloven og sundhedsloven i borgers eget hjem
  • Visitation af ydelser jf. servicelovens §86.1 og §86.2
  • Tværfaglige møder i borgerens hjem
  • Tidlig indsats hos borgere, der har behov for genoptræning efter indlæggelse, jf. Sundhedslovens §140
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, SOSU-personale og rehabiliteringsrådgiver med stærkt fokus på borgerens rehabilitering
  • Akutte besøg hos borgere, hvor der er behov for terapeutfaglig vurdering
  • Strukturere og planlægge oplæg for kollegaer i den tværfaglige gruppe
Om dig 
Vi lægger vægt på, at du:
  • Kan sætte rehabilitering på dagsordenen
  • Har en stærk monofaglighed, der kan spilles ind i den tværfaglige sammensatte gruppe til gavn for kollegaer og borgere
  • Er fleksibel og vant til at arbejde selvstændigt
  • Er god til at planlægge din hverdag og tage opgaverne, når de kommer
  • Behersker IT på brugerniveau – vi arbejder i KMD Care og én Plan. Det er en fordel med kendskab til NEXUS, da vi skifter til efteråret
  • Kan arbejde effektfuldt og reflekterende i en travl og omskiftelig hverdag
  • Bidrager til arbejdspladsen, og har lyst til at præge træningsteamet både fagligt og personligt
  • Tænker sammenhængende, at det ikke nødvendigvis kun er den gruppe du er ansat i, der er din samarbejdspartner, men hele Ældre- og Handicapforvaltningen
  • Er en kollega med en god portion humor
Vi tilbyder
  • Et job med udfordringer, hvor du bliver en stærk del af det bindeled, der udgør borgerens rehabilitering
  • Et spændende og godt kollegialt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling monofagligt, tværfagligt og organisatorisk
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til rehabiliteringsleder Louise Hvedstrup Brøchner på 21 39 61 26 (træffes i juli måned) eller assisterende rehabiliteringsleder Henrik Beck Østergaard på 21 12 58 30( træffes i august måned).

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag, den 16. august 2020, og vi forventer af afholde samtaler torsdag, den 27. august 2020.

Kandidater, der inviteres til samtale, vil blive indkaldt telefonisk fredag, den 21. august 2020 over middag.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
16-08-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. oktober 2020 eller snarest derefter

Kontaktperson

Louise Hvedstrup Brøchner
21 39 61 26
Henrik Beck Østergaard
21 12 58 30