Spring til indhold

Psykolog til Specialpædagogisk Rådgivning

Specialpædagogisk Rådgivning PPR søger en psykolog, som har interesse i at arbejde indenfor den mere specialiserede PPR opgave.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 37 timer ugentlig med opstart september 2020 og indtil 31. december 2020, med mulighed for forlængelse. 

Om dig og jobbet
Vi søger en psykolog, som organisatorisk vil blive ansat i Specialpædagogisk Rådgivning PPR, der betjener de skoletilbud, hvortil der kræves en visitation.

Stillingen vil konkret blive knyttet til en af vores tre referencegrupper i PPR delen af Specialpædagogisk Rådgivning og med en enkelt dag knyttet til området omkring elever i gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Odense Kommune modtager henvisninger fra øvrige kommuner på Fyn, så funktionen kan også indebære et samarbejde på tværs af kommunegrænser og med øvrige PPR kollegaer på Fyn.

Vi søger en psykolog med viden og erfaring og interesse for at arbejde indenfor pædagogisk psykologi og som har lyst og mod på at samarbejde i dynamiske teams med både fagkollegaer, personaler på skolerne og ledelser.

Du vil blive deltager i arbejdet med bevægelsen i den sammenhængende skole, idet vi arbejder seriøst ind i Odense Kommunes Børn- og ungepolitik, som bl.a. har fokus på trivsel, sundhed, inklusion og stærke fællesskaber.

Du vil som psykolog blive del af en dynamisk flerfaglig afdeling med 28 personaler;
psykologer, socialrådgivere og konsulenter indenfor områderne tale, kommunikation og
specialpædagogik.

Da vi arbejder fællesskabsbaseret, vil du tilknyttes en af vores tre referencegrupper (gennemgribende, generelle og socio-emotionelle) med mellem 4-6 psykologer, som alle arbejder indenfor feltet.

Vi tilbyder
Vi tilbyder, at du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab i en uhøjtidelig  atmosfære, hvor du vil kunne have indflydelse på opgaverne og være med til at udvikle arbejdspladsen.

Når du starter i Specialpædagogisk Rådgivning, tilrettelægger vi en introduktionsperiode for dig, og du vil få målrettet supervision på opgaver, funktion og organisation. Vi tilbyder alle autorisation og specialistkurser, ligesom supervision er en naturlig del af vores faglige udvikling.

Lyder ovenstående som noget for dig hører vi meget gerne fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte ledende psykolog Anni Elmgreen på 29428201, hvis
du har brug for yderligere oplysninger om stillingen.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 10. august 2020, og vi forventer at holde samtaler den 25. august 2020. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
10-08-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
September 2020

Kontaktperson

Anni Elmgreen
29428201