Spring til indhold

Afløsere til Sanderum Plejecenter

Mangler du et studiejob, eller har du lyst til at arbejde i sommerferien?

Er du under uddannelse inden for sundhedssektoren, f.eks. social og sundhed, sygepleje, ergo- eller fysioterapeut, eller påtænker at starte på dette, kan det være dig vi mangler

Om os
Plejecenter Sanderum arbejder ud fra den holdning, at mennesker skal leve liv, så længe det overhovedet er muligt.

Derfor er det meget væsentligt, at personalet besidder forståelse for rehabilitering og ser muligheder for at det enkelte menneske har mulighed for at være så virksom som muligt.

Vi arbejder i leve-/bo miljø i 7 enheder og i alt 67 boliger. Samarbejdet med borgeren, pårørende og borgerens øvrige personlige og professionelle netværk er en forudsætning for at vi lykkes i arbejdet.

Rehabilitering er en tværfaglig indsats, hvor alle tilgange er væsentlige for at den enkelte borger kan bevare et aktivt, værdigt og meningsfuldt liv. Dertil kommer at borgernes forskelligheder, livsstil og livserfaring understøttes og rummes i fællesskabet.


Om dig
Vi forventer at du:
  • Har lyst til at arbejde med målgruppen
  • Kan arbejde selvstændigt, og samarbejde i tværfagligt team
  • Udviser respekt og rummelighed over for borgerne
  • Vil bidrage med godt humør, er mødestabil, og flexibel
Vi tilbyder
  • Introduktion af uddannede medarbejder og opfølgende samtale med leder
  • En spændende arbejdsplads, hvor der er højt til loftet
  • Tæt samarbejde med alle fagligheder
  • En arbejdsplads hvor alle har fokus på Borgernes mål og værdier
Løn- og Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Kl og den forhandlingsberettigede organisation

Vil du vide mere?
Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til assisterende rehabiliteringsleder Tine Riis Kristensen på 65 51 36 47

Det praktiske
Samtaler afholdes løbende, og stillingsopslaget bliver lukket, når vi har de afløsere vi skal bruge.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
15-07-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Snarest

Kontaktperson

Tine Riis Kristensen
65513647