Spring til indhold

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt til Sanderum Plejecenter

Kan du udføre rehabiliterende pleje, og er du uddannet social- og sundhedsassistent? Så kan du være vores kommende kollega.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en stilling i aftenvagt 28 timer ugentlig. Der arbejdes onsdag og torsdag og hver anden weekend i lige uger.

Om os
Plejecenter Sanderum arbejder ud fra den holdning, at mennesker skal leve liv, så længe det overhovedet er muligt. Derfor er det meget væsentligt, at personalet besidder forståelse for rehabilitering, og ser muligheder for at det enkelte menneske har mulighed for at være så virksom som muligt.

Vi arbejder i leve-/bo miljø i 7 enheder og i alt 67 boliger. Samarbejdet med borgeren, pårørende og borgerens øvrige personlige og professionelle netværk er en forudsætning for, at vi lykkes i arbejdet. Rehabilitering er en tværfaglig indsats, hvor alle tilgange er væsentlige for, at den enkelte borger kan bevare et aktivt, værdigt og meningsfuldt liv. Dertil kommer at borgernes forskelligheder, livsstil og livserfaring understøttes og rummes i fællesskabet.

Ved Sanderum Plejecenter tilbyder vi:
  • God introduktion og oplæring igennem mentorordning
  • Høj faglighed og læringsmiljø
  • Frihed og medbestemmelse i tilrettelæggelse af arbejdet
  • Rehabilitering som omdrejningspunkt for det, vi ved, kan, vil og gør
  • Et inspirerende arbejdsmiljø bestående af engagerede tværfaglige kolleger
Om dig
Du kan se dig selv i ovenstående beskrivelse, og du er bevidst om din faglighed og parat til at bringe den i spil i hverdagen. Du kan medvirke til at udvikle vores fællesskab, så vi til stadighed tilpasser vore indsatser efter den enkelte borgers behov.

Vi lægger vægt på, at du har følgende kompetencer:
  • Uddannet social- og sundhedsassistent
  • Tålmodighed og nærvær – ”hjertet på rette sted”
  • Initiativrig og har overblik
  • Udviser stabilitet, mobilitet og pålidelighed
  • Kan tilrettelægge og planlægge din tid
  • Giver gerne en hånd, når nogen har brug for din hjælp
  • Opmærksom på og kan anvende nonverbal kommunikation
  • Har kommunikative evner såvel skriftligt som mundtligt
  • Alment brugerkendskab til IT
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse ønskes snarest eller senest 1. august 2020.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
Du kan få yderligere oplysninger hos rehabiliteringsleder Helle Lund Andersen på 6551 3646
eller assisterende rehabiliteringsleder Tine Riis Kristensen på 6551 3647.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. juli 2020. Samtaler forventes afholdt den 16. juli 2020. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
13-07-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Snarest eller senest 1. august 2020

Kontaktperson

Tine Riis Kristensen
65513647
Helle Lund Andersen
65513646