Spring til indhold

Pædagogmedhjælper til Børnehuset Den blå planet

Har du lyst og interesse i at arbejde med børn i alderen 0-2 år, er du frisk, robust og har masser af gå på mod, så er det lige dig vi søger.

Børnehuset Den blå planet søger en pædagogmedhjælper i fast stilling 30 timer om ugen fra den 15. august 2020. Stillingen er pt. placeret i vuggestuen.

Børnehuset Den blå planet er en del af Børneinstitution Kragsbjerg, som desuden består af børnehusene Bifrost, Skatteøen, Tryllefløjten.

Om os
Den blå planet er et integreret børnehus med børn i alderen 0-6 år. Børnene er fordelt i grupper med udgangspunkt i deres alder og udvikling. Vores åbningstid er mandag til onsdag kl. 6.30-16.30, torsdag 6.30-16.45 og fredag kl. 6.30-16.30. Derudover skal du være forberedt på, at personalemøder og enkelte arrangementer ligger udenfor åbningstiden.

Vi har en kultur og pædagogik i Børnehuset, hvor anerkendelse og social inklusion er i fokus. Vi arbejder meget med børns sproglige udvikling og dannelse. Vi tror på, at alle vokser og udvikler sig af de gode historier andre fortæller om os. Vi vægter, at børns udvikling sker i deres eget tempo, på deres eget initiativ med inspiration og støtte fra os. Vi anerkender børn for deres forskellighed, så de føler sig trygge og værdifulde samt får mod på at afprøve sig selv i verden. Vi skaber dynamiske lærings- og legemiljøer for børnene, med en bevidsthed på den fysiske indretning, Børnehusets pædagogik og pædagogens rolle i disse.

Om jobbet
Stillingen er i vuggestuen, på gruppen med de mindste børn og er på 30 timer om ugen. I personalesamarbejdet vægter vi faglighed og professionalisme, anerkendelse og respekt, åben og ærlig kommunikation, en innovativ tilgang, ansvar og ejerskab, omsorg og tryghed samt humor i hverdagen.

Om dig
Vi forventer bl.a., at du:
  • kan give børnene tryghed, nærhed og omsorg
  • kan give børnene sjove, spændende, udfordrende oplevelser 
  • kan begejstres af selv små ting, og at du evner at få øje på dem
  • er positiv og anerkendende i forhold til børn, forældre og kollegaer 
  • er indstillet på at arbejde både med vuggestue- og børnehavebørn 
  • har sans for de praktiske opgaver
  • er initiativrig og selvstændig
  • er fleksibel, engageret og ansvarsfuld
  • kan bevare overblikket i travle situationer
  • har humor og godt humør

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettiget organisation.

Vil du vide mere?
Ved spørgsmål kan du kontakte pædagog Michelle Kantsøe på 63751041

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 26. juli 2020.  Vi forventer at afholde samtaler i uge 32. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
26-07-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
15. august 2020

Kontaktperson

Maria Stensgaard
63751049
Michelle Kantsøe
63751041