Spring til indhold

Lærer til ungemiljø til Paarup Skole - barselsvikariat

Brænder du for at undervise elever i ungemiljøet og være med til at skabe et læringsmiljø, hvor de unge trives med hinanden og på skolen, så er barselsvikariatet måske noget for dig.

Paarup Skole søger en fagligt dygtig lærer til ungemiljøet med linjefag/ linjefagskompetencer i matematik, biologi og/eller geografi og idræt. Tiltrædelse 1.august 2020. 

Om os
Paarup Skole er en 3 sporet skole med 776 elever. Vi ligger i den nordvestlige del af Odense – ca. 5 km fra centrum. Skolen er opdelt i børnemiljø 0.-5. klasse og ungemiljø 6.-9. klasse. Derudover har Paarup Skole en centerafdeling med 61 elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser.

Vi er en skole som er udviklingsorienteret og et tilvalg for områdets familier. Vi har især fokus på udviklingen af professionelle læringsfællesskaber, co-teaching og Vurdering for læring.
Vi har en vision om at ”Paarup Skole er børnenes skole – sammen skaber vi den bedste fremtid for dig”.
For os er det vigtig at vi:
  • altid skaber positive fællesskaber omkring os
  • prøver noget, vi ikke har gjort før
  • bliver ved til vi lykkes
I vores ungemiljø, kan du forvente at blive en del af et godt kollegialt fællesskab, stor faglighed og engagerede kollegaer.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • er uddannet lærer og vedhæfter dit eksamensbevis, når du søger stillingen
  • lever op til skolen værdier og vision
  • kan skabe et trygt men varieret læringsmiljø, hvor eleverne trives og udvikler sig såvel fagligt som socialt
  • er tydelig i din klasseledelse
  • kan skabe en varieret og spændende undervisning
  • har en god energi og kan trives med udfordringer
  • er anerkendende og ser børns forskellige forudsætninger som en styrke
  • finder det naturligt at indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer om planlægning og udvikling
Løn - og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Kontakt souschef og leder af ungemiljøet Thomas Dollerup Larsen på 2341 4617 eller skoleleder Tina Skelgaard på 3012 2040.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 3. juni 2020. Samtaler forventes afholdt den 10. juni 2020 fra kl. 14.00.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
03-06-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Vikariat
Tiltrædelse
1. august 2020

Kontaktperson

Tina Skelgaard
3012 2040
Thomas Dollerup Larsen
2341 4617