Spring til indhold

Souschef til Kroggårdsskolen

Har du kompetencer og temperament til at lede i et ambitiøst og moderne skolemiljø? Har du lyst til at være en del af et nyetableret ledelsesteam? Kan du bære summen af egne og til tider andres følelser? Vil du være med til at have fokus på skolens inkluderende læringsmiljøer og samarbejdet på tværs af fagområder?
Så kan jobbet som souschef på Kroggårdsskolen være noget for dig.

Om stillingen og skolen
Som souschef på Kroggårdsskolen får du en spændende og udfordrende hverdag blandt mere end 600 børn og 60 engagerede og dygtige kollegaer.

Skolen har et godt renommé, både indenfor og udenfor distriktet, hvilket betyder, at vi har en del familier udefra, der søger optag. Vi har en grundlæggende ambition om, at skolen, også for fremtiden, skal være et værdifuldt tilvalg og første valg for børnefamilier i lokalområdet.

Ledelsesteamet består af skoleleder, souschef og afdelingsleder. Du bliver en del af et nyetableret ledelsesteam, hvor vi anskuer den samlede ledelsesopgave i et teamperspektiv, og vi praktiserer en flad ledelsesstruktur. Vi lægger et højt ambitionsniveau, og vi tager fælles, gensidigt, samt professionelt ansvar for at lykkes, både på elevers, medarbejderes og skolens vegne. Dette sker med en anerkendende, positiv og professionel ledelsesstil.

Vores 60 lærere og pædagoger udgør et stærkt team i en hverdag, der er fyldt med energi, nysgerrighed og engagement. Vi sætter pris på, at der både er plads til den faglige sparring, de alvorlige refleksioner, den kollegiale fællesånd og en humoristisk stemning i personalerummet, hvor vi gerne er nysgerrige på hinandens liv og hverdag.
 
Skolens pædagogiske udvikling løftes af et kompetent pædagogisk udvalg, der er frontløber i forhold til udviklingen af skolens hverdag og fremtid. Her drøftes og besluttes alt fra emneuger og elevplaner, til kollegial sparring og co-teaching.

Dine arbejdsopgaver er på nuværende tidspunkt ikke veldefinerede, da vi er åbne for at fordele opgaverne, så de matcher dine kompetencer. Dog har vi en forventning om, at du sætter retning for skolens ressourceteam og påtager dig den daglige ledelse af det samlede personale i enten indskolingen eller på mellemtrinnet.

Om dig
Du er god til relationer og har hjertet på rette sted – både i forhold til medarbejderne, eleverne og deres familier.

Ledelsesmæssigt forventer vi, at du
  • har erfaring med arbejdet omkring et ressourceteam, tværfagligt forum, samt samarbejde med eksterne partnere, og vil påtage dig en tydelig ledelse på og videreudvikling af disse områder
  • har erfaring med håndtering af elevsager og forældresamarbejde
  • kan bidrage med tydelig og ambitiøs ledelse ifm. videreudviklingen af skolens inkluderende læringsmiljøer
  • er tæt på den pædagogiske praksis, og er en synlig del af hverdagen
  • kan være et anker for den gode dialog med kolleger, medarbejdere, forældre og elever, selv når de følelsesmæssige bølger står højt omkring dig.
  • kan videreudvikle og styrke det tværprofessionelle samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • kan være daglig leder for det samlede pædagogiske personale i indskolingen eller på mellemtrinnet
  • har ledelseserfaring og gerne en påbegyndt eller afsluttet lederuddannelse.

Personligt forventer vi, at du
  • er systematisk, velorganiseret og struktureret i din lederrolle
  • er fleksibel, robust og tillidsvækkende
  • kan bære summen af egne og til tider andres følelser
  • har en positiv og anerkendende tilgang samt et godt humør
  • bringer din viden, erfaringer og holdninger i spil på nysgerrig og konstruktiv måde.

Vil du vide mere?
Vil du høre nærmere om Kroggårdsskolen og forventningerne til den kommende souschef, er du velkommen til at kontakte skoleleder Stefan Kelstrup på 61 553 553.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er tirsdag den 2. juni 2020.
1. samtalerunde gennemføres onsdag den 10. juni 2020, og 2. samtalerunde finder sted onsdag den 24. juni 2020.
Ansøgere som inviteres til 2. samtale vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med 2. samtale - og udfylde en personprofil i perioden mellem samtalerne.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Ledelse og Projektledelse, Undervisning - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
02-06-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. august 2020

Kontaktperson

Stefan Kelstrup
61553553