Spring til indhold

Uddannet medarbejder til spændende flyveropgave til Bostedet Munkehatten

Brænder du for at arbejde med borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne? Så er du måske vores nye seje medarbejder.

Bostedet Munkehatten søger en uddannet medarbejder til spændende flyveropgave. 

Om os
Munkehatten er et botilbud for borgere med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Der bor 53 borgere i alderen 20 -76 år, hvoraf størsteparten af borgerne er immobile, og en del borgere er nonverbale. I dagtimerne har de fleste borgerne tilbud om beskæftigelse i henholdsvis Munkehattens aktivitetstilbud samt eksterne aktivitetstilbud. Borgerne skal hjælpes til alt personlig pleje og nogen skal have hjælp til spisning eller sonde.

Om jobbet
Vi vægter, at borgernes støtte varetages af medarbejdere, der har et solidt kendskab til den enkelte borgers behov og ressourcer, og derfor søger vi en medarbejder med en flyveropgave.

Flyveropgaven indebærer, at dine opgaver prioriteres ud fra, hvor der er behov for din opgavevaretagelse på vagten den pågældende dag. Det vil som ofte skyldes uventet opstået fravær.

Du har en fast arbejdsplan og indgår på personalemøder. Du vil primært blive tilknyttet afdeling stuen, og på sigt vil du også kunne komme op på afdelingen på første sal. Det vil dog først blive, når du er kørt godt ind i stuen. Stillingen er på 33 timer om ugen med skiftende dag og aftenarbejde og arbejde hver 2. weekend.

Du vil indgå i en tværfaglig medarbejdergruppe, som arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang i forhold til den enkelte borger. Vi arbejder ud fra vores kerneopgave: ”Med udgangspunkt i den enkelte borgers forudsætninger og i samarbejde med denne, skaber vi mulighederne for det gode liv”.

Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent, pædagog, pædagogisk assistent eller social- og sundhedshjælper
  • Arbejder med borgerens ønsker, behov og ressourcer som grundlag og har fokus på at skabe det gode liv for borgeren
  • Er fleksibel og trives i en foranderlig hverdag
  • Er fysisk og psykisk robust
  • Har kendskab til IT på brugerniveau
  • Har kørekort eller planer om at erhverve det
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med:
  • Engagerede og faglige kompetente kollegaer
  • Et uhøjtideligt arbejdsmiljø med humor og højt til loftet
  • Kontinuerlig ekstern supervision og personalemøder
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse snarest muligt. 
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Gitte Laugesen på 51482325.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. april 2020, og vi afholder samtaler løbende.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
20-04-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Snarest muligt

Kontaktperson

Gitte laugesen
51482325