Spring til indhold

Budgetbisser til Budget og Regnskab i By- og Kulturforvaltningen

Har du erfaring med økonomistyring? Er du god til at samarbejde og formidle din viden til ikke-økonomer? Sætter du en ære i at have overblik og levere resultater af højeste kvalitet?

Vi søger to dygtige økonomifolk til at varetage økonomiopfølgningen og understøtte de budgetansvarlige samt kolleger i forvaltningen.

Om os
Økonomikontoret er en del af Byudvikling og Økonomi i By- og Kulturforvaltningen og består af to funktioner/teams: Budget og Regnskab samt Personale og Løn. 
 
Vi holder løbende økonomiopfølgningsmøder med vores samarbejdspartnere og gennemfører ad hoc analyser, udarbejder projektregnskaber mv. På den måde sikrer vi, at der til enhver tid er et korrekt og retvisende regnskab hos vores samarbejdspartnere, vi arbejder sammen med. Ligeledes sikrer vi, at budgetterne afspejler de lokalt eller centralt trufne beslutninger. Derved kan de budgetansvarlige altid træffe afgørelse om disponering af midler på et korrekt grundlag.
 
En del af Budget og Regnskab 
Du bliver en del af Budget og Regnskab, der består af 22 engagerede medarbejdere, en teamleder samt en budget- og regnskabschef. Budget og Regnskab understøtter afdelingerne i By- og Kulturforvaltningen med bilagshåndtering, budget- og økonomiopfølgning, ad hoc-analyser og -bistand, sagsudarbejdelser samt processtøtte.
 
Om jobbet
Vi søger 2 nye kolleger, hvis arbejdsopgaver i stort omfang vil være ens, men med forskelligt fokus.
 
I begge stillinger har du ansvar for økonomiunderstøttelse af budgetansvarlige og skal sammen med øvrige kolleger på økonomistyringsområdet være med til at videreudvikle og øge styringsniveauet.

Opgaverne omfatter:
  • løbende budgetopfølgninger og lønprognoser i henhold til det økonomiske årshjul
  • bidrag til konsolidering af den samlede budgetopfølgning
  • selvstændige drøftelser og sparring med kolleger og samarbejdspartnere
  • udarbejdelse af business cases i større eller mindre omfang
  • deltagelse i tværgående arbejdsgrupper, der løser ad hoc opgaver af forskellig karakter
  • budgetforespørgsler
  • understøttelse af økonomiske vurderinger i politiske sager
  • bidrage med kvalificering af økonomi i udarbejdelse af sager til det politiske system
Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • har erfaring med økonomistyring - gerne inden for kommunal økonomi
  • har relevant uddannelse
  • er rutineret bruger af Excel og gerne af SAS Enterprise Guide eller lignende databehandlingsprogram
  • kan formidle økonomiske budskaber overskueligt og let forståeligt både skriftligt og mundtligt
  • er helhedsorienteret, løsningsorienteret og formår at skabe struktur
Vi lægger endvidere vægt på, at du er serviceminded og sætter en ære i at støtte kolleger og samarbejdspartnere. Derudover skal du kunne lide at lave beregninger og grave oplysninger frem, så beslutningstagere bliver klædt godt på.

De to stillinger adskiller sig ved, at vi i stilling 1 forestiller os, at:
  • du har kendskab til lønopfølgning
Du kan være nyuddannet, og hvor erfaring med økonomistyring kan være opnået gennem relevant studiejob eller lign.

I forhold til stilling 2 vil vi især have fokus på, at du:
  • kan lide at knække koder i Excel eller SAS EnterpriseGuide/andre databehandlingsprogrammer
  • gerne har erfaring med VBA eller interesse for at arbejde med makroer
  • synes at det er motiverende at drive processer
  • kan koble IT og økonomi samt fungere som sparringspartner/problemløser
  • gerne har kendskab til Navision
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en central rolle i understøttelsen samt udviklingen af forvaltningens økonomistyring og en udfordrende hverdag med masser af ansvar. Du vil komme til at arbejde i et resultatorienteret kontor, hvor vi ønsker at skabe forandringer.
 
Vi holder af en uformel tone og lægger vægt på at hjælpe hinanden i hverdagen og spille hinanden gode. Vi går op i at have et godt arbejdsmiljø med stor fleksibilitet og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

By- og Kulturforvaltningen holder til på Odense Slot midt i byen kun få minutters gang fra banegården.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingerne er med tiltrædelse pr. 1. maj 2020 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere information om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for Budget og Regnskab Michaël Desveaux på micd@odense.dk / 41 31 71 52 eller teamleder Brit Sand Andersen på brsa@odense.dk / 29 79 07 20.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 13. april 2020. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter.
 
Du må meget gerne skrive i ansøgningen, hvilken stilling du er interesseret i at søge.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura
Ansøgningsfrist
13-04-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. maj 2020 eller snarest muligt

Kontaktperson

Chef for Budget og Regnskab Michaël Desveaux
41 31 71 52
Teamleder Brit Sand Andersen
29 79 07 20