Spring til indhold

Plejecentersygeplejerske/klinisk vejleder til Plejecenter Villestofte

Kan du sætte din faglighed i spil og dele ud af din viden og eventuelt speciale? Er du træt af skiftende vagter, og har du en stærk monofaglighed?

Vi søger en sygeplejerske til vores team, der dækker plejecentrene i det nordvestlige Odense til en fast stilling på gennemsnitligt 30-35 timer om ugen med arbejde hver 3. weekend, og vi arbejder kun i dagvagt. Tiltrædelse 1. april 2020.

Om os
Teamet består af 6 sygeplejersker, der har en høj faglighed og er vant til at lære fra sig og hjælpe hinanden.
Vi møder ind på Villestofte Plejecenter.

Om jobbet 
Som vores nye centersygeplejerske bliver du en del af det sygeplejerske-team, der er tilknyttet Botilbuddet Fælledvej, Sukkerkogeriet, Bolbro, Ejlstrup, Ærtebjerghaven og Villestofte Plejecenter. Du vil blive tilknyttet et af plejecentrene som primær kontaktsygeplejerske.
Kørekort er nødvendigt, men du skal også være indstillet på at cykle til opgaverne.

Vi ønsker at understøtte fagligheden på plejecentrene. Der er mange komplekse opgaver at løse og mange fællesskaber at indgå i. Som sygeplejerske i teamet, skal du blandt andet være med til at videreudvikle det tværfaglige arbejde i hverdagen og rent fagligt understøtte vores personalegrupper.
Du skal arbejde rehabiliterende og forbyggende, og det betyder, at du skal spille ind med din faglighed i opgaveløsningen til gavn for beboerne. Herunder udredning, uddelegering, dokumentation, og undervisning.

Om dig
Dine faglige og personlige kompetencer: 
  • Du har en uddannelse som klinisk vejleder eller har lyst til at tage uddannelsen (1/6 diplommodul).
  • Du holder af at arbejde med mennesker og udviser respekt for beboerne i et rehabiliterende perspektiv.
  • Du har lyst til udvikling og læring.
  • Du trives med at blive udfordret og har det godt med at træffe beslutninger på egen hånd.
  • Du prioriterer samarbejde højt og er dygtig til at strukturere og bevare overblikket.
  • Du er inkluderende i forhold til andre fagligheder og arbejdskulturer og er indstillet på at uddelegere til dine samarbejdspartnere.
  • Du udviser rummelighed og har pædagogiske evner.
  • Du kan bidrage med arbejdsglæde og godt humør.
  • Du er omsorgsfuld, anerkendende og empatisk i alle samarbejdsrelationer.
  • Du kan bruge it i det daglige arbejde.
  • Du har en særlig interesse for demens og den ældre medicinske borger.
Vi tilbyder
  • Et kompetent, fagligt rum i et tværfagligt miljø.
  • Mulighed for at medudvikle positionen for sygeplejerskerne på plejecentrene.
  • Mulighed for at deltage i relevante kurser og tværfaglige møder.
  • Motiverede kollegaer som brænder for - sammen med dig, at udvikle samarbejdet og skabe de bedste rammer for et godt arbejdsfællesskab
  • God introduktion.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingen. Du kan ringe til rehabiliteringsleder Helle Bækkelund på 6551 3750 eller til assisterende rehabiliteringsleder Susanne Lindegård Hansen på 6551 3751.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. februar 2020. Samtaler forventes at finde sted den 27. februar 2020.
 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
24-02-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. april 2020

Kontaktperson

Susanne Lindegård Hansen
6551 3751
Helle Bækkelund
6551 3750