Spring til indhold

Pædagog til Sanderumskolens Heldagsafdeling

Vi søger en pædagog til Heldagsafdelingen til en fast stilling på 37 timer ugentlig med tiltrædelse 1. april 2020.  

Om os
Heldagsafdelingen er et specialpædagogisk skoletilbud til børn med generelle og specifikke indlæringsproblemer, som kan være kombineret med socio- og emotionelle problemstillinger.

Eleverne har brug for en helhedsorienteret og individuelt tilrettelagt indsats, hvor undervisning og socialpædagogiske indsatser går hånd i hånd.

Vi er:
  • En helddagsafdeling i udvikling med engagerede kollegaer og elever.
  • En skole, hvor der er et godt samarbejde mellem Heldagsafdelingen og den almene skoledel.
  • En Heldagsafdeling, hvor forældrene skal føle sig involveret i deres børns hverdag og tage ansvar for deres børns skolegang
  • En Heldagsafdeling, hvor børnene skal føle sig medinddraget i deres hverdag.
  • En Heldagsafdeling i et spændende udviklingsforløb sammen med Korup Heldagsafdeling.
  • En skole, som arbejder værdibaseret – aktuelt med eksperimenterende praksis, elevinvolvering og stolthed.
Om dig
Vi vil gerne have en kollega, som:
  • Har faglig viden om børn med generelle indlæringsvanskeligheder.
  • Kan være med til at skabe en hverdag, som er enkelt struktureret og præget af rutiner.
  • Besidder en robusthed og udpræget tålmodighed i det relationelle pædagogiske arbejde med eleverne.
  • Har gode relationskompetencer, kan være lyttende og anerkendende.
  • Har kendskab til den mentaliserende tilgang.
  • Har roen og overblikket når det går stærkt.
  • Har kendskab til miljøterapi.
  • Kan møde og udfordre børnene i deres nærmeste udviklingszone.
  • Være indstillet på personlig og faglig udvikling.
Vil du gerne være vores nye kollega? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, før du afsender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Heldagsafdelingen Birgit Hjelme på 63752406 eller skoleleder Claus Fagerlund på 63752404.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag, den 20. februar 2020. Vi forventer at afholde samtaler torsdag, den 27. februar 2020. Før samtalen vil der være en lille forberedende opgave, som kan understøtte selve samtalen.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
20-02-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. april 2020

Kontaktperson

Birgit Hjelme
63752406
Claus Fagerlund
63752404