Spring til indhold

Gastronomelev med speciale i smørrebrød og catering til Caféerne i Odense Kommune

Har du gennemført grundforløbet og har du ambitioner med i bagagen? Brænder du for at lave mad af høj kvalitet, og vil du være med til at sætte gæsten i centrum? Så er det måske dig, der skal være vores nye gastronomelev.

Caféerne i Odense Kommune søger to dygtige og innovative gastronomelever med speciale i smørrebrød og catering med opstart hurtigst muligt. 

Om os
I Caféerne i Odense Kommune laver vi frokost til kommunens ansatte, mødeforplejning, middagsanretninger og meget mere. I vores 9 caféer arbejder vi ud fra det samme koncept, der danner fundamentet for hele vores udvikling. Vi tilpasser os hele tiden med nye tiltag omkring maden, rummet og dialogen. Vi arbejder med fælles menuplaner – med stort fokus på bæredygtighed, lokale råvarer, økologi og mindre madspild. I alle caféer har vi det økologiske spisemærke i sølv, og vi arbejder med råvarer i sæson af høj kvalitet.

Vores caféer er kendetegnet ved godt håndværk med mad lavet fra bunden. Vi elsker at yde en god service og give gæsterne en god madoplevelse – og vi er altid åbne og klar til en snak om maden. 

Du kan læse mere om os og vores koncept her.

Om uddannelsen
Under uddannelsen får du rig mulighed for at arbejde med netop den teori, du lærer på skoleforløbene. Som elev hos os bliver du indledningsvis tilknyttet caféen på Ørbækvej eller på Phønix, men du får i løbet af praktiktiden også mulighed for at arbejde i caféen på Odense Rådhus. Du vil bl.a. stifte bekendtskab med:
  • Det varme køkken, syltning og fermentering
  • Bagning af grove brødtyper
  • Det kolde køkken, lækre salater, smørrebrød, sandwich, tapas m.v.
I Odense Kommune vægter vi læringsmiljøet højt, og du får derfor tilknyttet en praktikvejleder, som støtter og vejleder dig gennem din uddannelse. Du bliver en del af Fyns største arbejdsplads med ca. 13.000 ansatte, og du vil dermed blive en vigtig brik i et stort, alsidigt og spændende puslespil.

Hvem er du? 
For at komme i betragtning til stillingen skal du have bestået grundforløbet, der kvalificerer dig til gastronomuddannelsens hovedforløb. Derudover leder vi efter en elev, der: 
  • Elsker at lave mad af høj kvalitet, og du vil være med til at lave sund mad fra bunden
  • Er fleksibel, har energi, er mødestabil og trives godt med at have kontakt til gæsterne i caféen
  • Er kvalitetsbevidst og sætter en ære i, at maden er præsenteret indbydende og lækkert
  • Har fokus på, og lyst til at arbejde med at reducere madspild og fremme økologien
  • Har et godt humør og er god til at samarbejde
  • Glæder sig til at blive en del af vores madteam
Vi tilbyder
Som elev hos os tilbyder vi et højt fagligt niveau, hvor du får en bred uddannelse. Du får også:
  • Gode og fagligt dygtige kollegaer i en spændende madverden
  • En arbejdsplads som hele tiden er i udvikling, og hvor to dage ikke er ens
  • Mulighed for medbestemmelse og indflydelse på bl.a. menuplanlægning
  • Engageret praktikvejleder og udviklende læringsmiljø
  • Elevløn under din uddannelse
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Du får elevløn fra den dag din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.

Er du fyldt 25 år, og ønsker du at komme i betragtning som voksenelev, skal du være opmærksom på, at der er visse krav om timer og relevant arbejde, du skal opfylde. 

Din arbejdstid er 37 timer om ugen. Aften- og weekendarbejde kan forekomme ved særarrangementer. 

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om gastronomuddannelsen i Odense Kommune her.

Har du brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte leder af Caféen på Ørbækvej Christian Christiansen på 65 51 30 26 eller leder af Caféen på Phønix Per Bech på 63 75 04 96.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 12. marts 2020. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 26. marts 2020.

Husk at vedlægge relevante dokumenter, som fx grundforløbsbevis, eventuelle eksamenspapirer og udtalelser.

Er du fyldt 25 år, skal du kontakte en erhvervsskole med henblik på at få lavet en realkompetencevurdering (RKV), som skal vedlægges din ansøgning.

Er vores jobannonce god?
Vi vil rigtig gerne høre, om vores jobannonce har givet dig den information, du har brug for.
Derfor vil vi sætte stor pris på, at du svarer på et par spørgsmål ved at klikke her.
 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Elever, Køkken og Ernæring
Ansøgningsfrist
12-03-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Tidsbegrænset periode
Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontaktperson

Christian Christiansen, leder af Caféen på Ørbækvej
6551 3026
Per Bech, leder af Caféen på Phønix
6375 0496