Spring til indhold

Pædagog til Specialplejecenter NæsbyHus

Har du lyst til at arbejde i en organisation, hvor den rehabiliterende tilgang er
omdrejningspunktet? Og brænder du for tværfaglighed, helhed og sammenhæng i de indsatser vi tilbyder borgerne, hvor den motiverende og anerkendende tilgang er i højsæde? Så er du måske vores nye medarbejder til Specialplejecenter NæsbyHus.


Vi søger en pædagog til fast stilling i dagvagt 32 timer/uge med arbejde hver 2. weekend.  

Om os
Næsbyhus er et specialplejecenter, som fortrinsvis er rettet mod borgere med en erhvervet hjerneskade. Der er 40 lejligheder, hvor aldersfordelingen p.t er fra 27 - 92 år. For at sikre den bedst mulige rehabiliteringsindsat arbejder vi tæt sammen med sygeplejersker, terapeuter og diætister m.fl.

Kerneopgaven er at støtte borgeren i hverdagslivet ud fra individuelle rehabiliteringsindsatser.

Vi arbejder alle ud fra en neuropædagogisk tilgang, og alle medarbejder har eller vil blive tilbudt, en neuropædagogisk efteruddannelse.

 Om dig
  • Du er uddannet pædagog.
  • Du kan med afsæt i egen grundfaglighed, varetage plejeopgaver på lige fod med øvrige faggrupper, med fokus på rehabilitering.
  • Du kan håndtere en foranderlig og uforudsigelig hverdag med en forskelligartet opgavemængde og sammensætning.
  • Du har fokus på borgernes ressourcer og er motiverende og anerkendende i dit arbejde.
  • Du kan skabe struktur og forudsigelighed med fokus på borgernes selvstændighed.
  • Du kan arbejde med borgerens handleplaner, dokumentation og evalueringer.
  • Du kan med et godt humør bidrage til et åbent, ærligt og sundt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder
  • En spændende beboergruppe, med mange og forskelligartede problemstillinger.
  • Engagerede og kompetente kollegaer.
  • Stor frihedsgrad til planlægning af opgaver.
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Grundig instruktion.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. april 2020 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte assisterende rehabiliteringsleder Tina Forberg på 65513653.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 21. februar 2020, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 27. februar 2020. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist
21-02-2020
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. april 2020 eller efter aftale

Kontaktperson

Tina Forberg
65513653