Spring til indhold

Skarp økonomimedarbejder til Ældre- og Handicapforvaltningen

I Ældre- og Handicapforvaltningen løfter vi Odenses opgaver inden for ældre-, handicap- og psykiatriområdet. Vi er ca. 3.500 ansatte, der hver dag trækker i arbejdstøjet for at hjælpe og støtte de borgere, der har brug for os, og selvom vi er fordelt på mange fagligheder, arbejder vi tæt sammen. Tværfaglighed er et nøgleord hos os!

Om os
Økonomi & Effekt består af en række teams, der modsvarer driftsorganisationen i Ældre- og Handicapforvaltningen. Derudover er der to teams med en mere tværgående og koordinerende funktion i forhold til regnskab, data og analyse. Du vil blive tilknyttet teamet, der samarbejder med afdelingerne ”Sundhed og Forebyggelse” samt ”Myndighed, Mad og Frivillighed”.

I Økonomi & Effekt er der et højt fagligt niveau og et stærkt sammenhold, som du vil kunne profitere af. Opgaverne er mange og varierende, og omgangstonen er humoristisk og uformel.

Om jobbet
Som økonomimedarbejder får du et bredt arbejdsfelt, hvor du får hands-on på alt fra bogføring til projektstyring. Du får derfor brug for din evne til at se sammenhænge, analysere og formidle økonomien til vores ledere i driften og indgå i tværgående samarbejde i teamet såvel som andre samarbejdspartnere.
 
Dine opgaver vil som udgangspunkt omfatte:
  • Understøtning af ledere
  • Budgetlægning og budgetopfølgninger
  • Bogføring og øvrige regnskabsopgaver
  • Projektregnskaber og projektstyring
  • Administrative ad hoc opgaver
Om dig
Du har en relevant uddannelse og erfaring fra en lignende stilling.

Derudover forventer vi, at du:
  • Har interesse og erfaring med kommunal økonomistyring
  • Har flair for tal og komplekse sammenhænge
  • Kan arbejde både selvstændigt og i teams i forbindelse med opgaveløsning 
  • Har et godt overblik – men stadig med sans for detaljen  
  • Har flair for at omsætte tal og regneark til forståelig viden for samarbejdspartnere i driften. 
  • Arbejder til daglig med ØS-indsigt og Excel eller tilsvarende programmer
  • Er serviceminded    
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med afvekslende arbejdsdage, gode kolleger med stor faglig viden samt en humoristisk og uformel omgangstone i hverdagen.
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2020 eller snarest derefter.
 
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Torben Krone på 5116 6550. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er onsdag, den 19. februar 2020. Vi forventer at afholde samtaler mandag, den 24. februar 2020. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Administration, HR, Økonomi og Jura
Ansøgningsfrist
19-02-2020
Arbejdstid
Fuldtid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. marts 2020 eller snarest derefter

Kontaktperson

Torben Krone
51166550