Spring til indhold

Social- og sundhedsassistenter til Munkebjerggruppen

Vi er så heldige at vi kan ansætte nye kollegaer
Er du til frisk luft og spændende udfordringer? Så er det lige dig, vi har behov for
 
Munkebjerggruppen søger social- og sundhedsassistenter til faste stillinger på 32-37 timer pr. uge i dagvagt med weekendvagt i gennemsnit hver 3. uge.
Tiltrædelse 1. marts 2020 eller snarest muligt.
 
Som social- og sundhedsassistent i gruppen vil der være mulighed for, at du kan blive en del af vores vejleder- eller planlæggerteam, hvis du har interesse og flair for dette.
 
Om os 
Vi er et hold på i alt 56 personaler, fordelt på træningspersonale, sygepleje og social- og sundhedspersonale. Vi møder ind på Bjergegade 15, 1. sal, 5000 Odense C. Vi elsker frisk luft, så vi cykler hver dag for at komme ud til ca. 300 borgere i Centrum Syd, der modtager hjælp pga. forskellige fysiske funktionsnedsættelser

Vi arbejder målrettet i henhold til borgerens ønsker og behov, ud fra en rehabiliterende tankegang, og vi arbejder i tværfaglige og monofaglige fællesskaber. Der er i hverdagen mulighed for faglig sparring og udvikling. 

Om dig
Vi ønsker:
  • At du er uddannet social- og sundhedsassistent
  • At du vil være med os i at udvikle
  • At du vil arbejde ud fra den rehabiliterende referenceramme
  • At du er åben, faglig nysgerrig, reflekterende og fungerer godt i praksis
  • At du vil bidrage til at til at klare den enkelte dags udfordring, med de omstillinger, det kræver, for at få en god arbejdsdag for alle

Om jobbet 
Dine primære arbejdsområder:
  • Koordinere, iværksætte og følge op på indsatser hos den enkelte borger i eget hjem
  • Indgå i et konstruktivt samarbejde med ledere og øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i forhold til pleje, behandling, træning, indlæggelse/genindlæggelse og udskrivelse fra sygehus
  • Medvirke til, at borgerens retssikkerhed overholdes i henhold til gældende lovgivning
  • Varetage grundlæggende og/eller elementær sygepleje efter sundhedslovens § 138
  • Varetage komplekse sygeplejeopgaver efter sundhedslovens § 138
  • Tværfaglige møder i borgerens hjem
  • Fremme etiske og holdningsmæssige drøftelser i forhold til pleje/sygepleje, samt vejlede og støtte faglige dilemmaer
 
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere? 
For yderligere oplysninger kan du kontakte rehabiliteringsleder Yvonne Rasmussen på 23428861 eller assisterende rehabiliteringsleder Henrik Beck Østergaard på 21125830
 
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 31. januar 2020, og vi holder løbende samtaler.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
31-01-2020
Arbejdstid
Fuldtid, Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. marts 2020 eller snarest mulig.

Kontaktperson

Rehabiliteringsleder, Yvonne Rasmussen
23428861
Ass. rehabiliteringsleder, Henrik Beck Østergaard
21125830