Spring til indhold

Social- og sundhedsassistent til Enrum Plejecenter

Demens, men ikke som du forventer det.

Er du til spontan dans med beboerne, så tøv ikke med at søge vores ledige faste stilling på 32 timer om ugen i primært dagvagt. Du vil fast skulle arbejde hver 2. weekend i lige uger.

Om os
Enrum Plejecenter er et hyggeligt lille plejecenter på 2 etager med plads til 24 beboere med middel til svær demens. Beboernes sanser er vigtige i vores arbejde og vi bruger meget tid på at finde ud af hvad, der gør den enkelte beboer glad.

Om jobbet
Hvorfor skal Enrum Plejecenter være DIN nye arbejdsplads?
  • Fantastisk mulighed for at blive specialiseret inden for demensområdet
  • Rig mulighed for yderligere dygtiggørelse i form af kurser og uddannelse
  • Du vil lære gode pædagogiske og terapeutiske principper
  • Plads til nytænkning og medindflydelse
  • Du skal være klar på at tage del i både rengøring og tøjvask
  • Når man siger ”ja” til en stilling på Enrum Plejecenter, siger man ”ja” til at være på, fra man går ind ad døren, til man går hjem
  • En socialpædagogisk indgangsvinkel er vigtig, fordi vi ofte oplever, at det som virker i dag, ikke nødvendigvis virker i morgen
  • Beboerne kan ikke selv give udtryk for deres behov, og det kræver derfor en meget høj faglighed at arbejde hos os
  • Mange af vores beboere har en psykiatrisk diagnose
  • Vores beboere bevarer et langt stykke hen ad vejen deres personlighed og sociale fornemmelser. Vi oplever dog også, at de er meget sårbare over for at blive korrigeret. Det betyder, at personalet ofte skal gå på kompromis med sig selv
  • Det kan være meget udfordrende fagligt at arbejde på Enrum Plejecenter, idet vi skal være meget skarpe på, hvad vi ser og hvad vi har brug for hjælp til. Hvornår er det rette tidspunkt at give PN? Hvornår skal der skærmes osv.
  • Arbejdet skal hænge sammen i løbet af døgnet. Det kræver, at vi tør og kan handle. Både på det vi selv ser, men også på det som er givet videre fra aften og nattevagten
  • Man skal hos os heller ikke være bange for fysisk kontakt. Mange af vores beboere lider af hudsult. Så vi krammer ofte vores beboere
  • Det er ikke ualmindeligt, at vi synger beboerne i bad eller i seng
  • Humor fylder meget i dagligdagen
Om dig
Vi forventer, at du:
  • Er robust både fysisk og psykisk
  • Positivt indstillet, du skal have ”JA hatten” på
  • Har engagement og lyst til at arbejde med mennesker med demens
  • Møder beboerne med den rehabiliterende tilgang
  • Har flair for IT
  • Er ansvarlig og tolerant
  • Fremstår rolig i en presset hverdag, da det er meget vigtigt for vores beboere
  • Du mister ikke så let overblikket og hvis du gør, så finder du det hurtigt igen
  • Er rolig men samtidig udadvendt
  • Borgerne på Enrum Plejecenter er middel til svært demente. Derfor kræver det, at du har erfaring med demens og brænder for området
  • Vi ser gerne en ny kollega, som har arbejdet i et demensafsnit eller som har arbejdet i en skærmet enhed med udadreagerende borgere, men det er ikke et krav
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. februar 2020 eller hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at komme på besøg eller ringe til rehabiliteringsleder Lisa Pedersen på 3059 4358 eller assisterende rehabiliteringsleder Marianne Nørgaard på 3091 3574. 

Det praktiske
Ansøgningsfrist er søndag, den 15. december 2019. Vi afholder samtaler torsdag, den 19. december 2019. 




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
15-12-2019
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. februar 2020 eller hurtigst muligt

Kontaktperson

Lisa Pedersen
30594358
Marianne Nørgaard
30913574