Spring til indhold

Pædagog til CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Vil du være med til at gøre en forskel for elever med særlige udfordringer og komplekse læringsbehov, og kan du se succeserne i de små detaljer, så har vi jobbet til dig!

CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, søger pædagog til udviklingshæmmede og kommunikationssvage elever. 

Stillingen er en fast stilling på 33 timer om ugen til den Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) på vores afdeling på Rismarksvej 80, 5200 Odense V.
 
Om os 
STU´en er et 3-årigt ungdomsuddannelsestilbud til unge med særlige behov, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse - læs mere her. STU’en har til formål, at de unge tilegner sig personlige, sociale og faglige kompetencer, der sætter dem i stand til at leve et så selvstændigt og aktivt voksenliv som muligt.

Som ansat på CSV er du en del af skolens samlede STU-tilbud, der er fordelt på fire matrikler. Derfor skal du på sigt kunne se dig selv i alle centerets afdelinger, alt efter hvordan den samlede elevgruppe ser ud år for år. Den opslåede stilling er i team Sans 2 på CSV Rismarksvej.
 
Om jobbet 
Stillingen er i et team, der pt. rummer 3 unge med stort behov for struktur, genkendelighed og forudsigelighed. Det er kommunikationssvage unge med uhensigtsmæssige mestringsstrategier såsom selvskadende og udadreagerende adfærd.

Elevernes meget individuelle og specifikke behov er tænkt ind i al tilrettelæggelse af aktiviteter. Alle har et individuelt skema med visualisering i form af Boardmaker-symboler, som er sammensat ud fra den enkeltes mål, kompetencer, udfordringer og interesser. Udgangspunktet er at skabe så meget ro og tryghed som muligt, for dermed at danne det bedste fundament for at udvikle og udfordre de unge. Der er hele tiden fokus på at udvikle metoder og pædagogiske strategier, der virker hos den enkelte elev. Vi bruger Tegn til Tale og en Low Arousal-tilgang.

Dine opgaver bliver:
  • sammen med det tværfaglige team at varetage de pædagogiske opgaver
  • selvstændigt at sætte individuelle mål og udarbejde skriftlig dokumentation og evaluering
  • at være kontaktperson for en gruppe elever og tage ansvar for deres STU-forløb 
  • samarbejde med andre faggrupper, forældre og øvrige interessenter
  • at deltage i mødevirksomhed omkring eleverne, i teamet, i afdelingen og i hele centeret
  • at medvirke til en fortsat udvikling af dette særlige undervisningstilbud
  • at arbejde med omsorgsopgaver i spisesituationer og personlig pleje i forbindelse med toiletbesøg
  • håndtering af diverse daglige hjælpemidler; ex kørestole og lift
Om dig
Vi forventer, at du: 
  • har en pædagogfaglig grunduddannelse
  • har erfaring med arbejde med mennesker med udadreagerende adfærd, andre adfærdsproblematikker
  • har erfaring med alternative kommunikationsformer
  • kan arbejde motiverende, selvstændigt, tværfagligt og tage ansvar for at løse kerneopgaven
  • er fysisk og psykisk robust
  • kan tage del i skriftlig dokumentation og evaluering
  • er energisk, anerkendende, engageret, fleksibel, omstillingsparat og fagligt nysgerrig
  • er bevidst om og positiv over for at være ansat i en politisk styret organisation
  • har kørekort
Vi tilbyder
  • en personalegruppe, der arbejder selvstændigt og i selvstyrende teams
  • en spændende og engageret personalegruppe, der agerer inkluderende
  • en mulighed for at være med til at tilrettelægge eget arbejde
  • en spændende arbejdsplads, hvor der altid er plads til nye ideer
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse hurtigst mulig. 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger om stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Kasper Bøg Meszaros på kaboe@odense.dk eller på 3051 6527.
 
Se også vores hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. november 2019. Vi forventer at holde jobsamtaler tirsdag, den 26. november 2019.




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Undervisning - Almen- og specialområdet
Arbejdstid
Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
Hurtigst mulig

Kontaktperson

Kasper Bøg Meszaros
30516527