Spring til indhold

Dygtige og engagerede social- og sundhedshjælpere til Tagtækkergruppen

Grundet øget borgergrundlag, har vi fået mange opgaver og ekstra travlt, derfor søger vi to social- og sundhedshjælpere til gruppen. Det drejer sig om to faste stillinger som social- og sundhedshjælpere i dagvagt på 32-37 timer ugentligt med weekendarbejde hver anden uge. Tiltrædelse 1. december 2019 eller snarest derefter.

Om os
Tagtækkergruppen i Odense Kommune er en del af Forløb Fysisk Funktionsnedsættelse i Syd. Borgerne i vores forløb har primært fysiske funktionsnedsættelser, de er kognitivt velbevarede og kan derfor tage vare på sig selv. Gruppen har også terminale borgere, som bliver i gruppen på trods af kognitive forandringer sidst i deres sygdomsforløb.
Gruppen samarbejder med ca. 350 borgere og har lokaler på Kragsbjergvej i Odense M.
Vi vægter høj faglighed, god kommunikation og tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum. Vi arbejder ud fra borgerens mål og tværfaglige screeninger. Vi leverer i samspil sygepleje, personlig pleje og træning. Vi gør ikke ”som vi plejer” men reflekterer over, hvilke handlinger der tilgodeser og styrker borgernes rehabiliteringsplan i dialog med borgeren. Arbejdsdagen er præget af høj faglighed, højt tempo og skiftende arbejdsopgaver fra helhedspleje til grundlæggende sygeplejeopgaver for social- og sundhedsassistenterne.

Om dig
Vi sørger en kollega:
  • Der er dygtig og engageret kollega.
  • Der kan tænke innovativt i opgaveløsning.
  • Er indstillet på at arbejde tværfagligt, herunder deltage i tværfaglige udredningsbesøg.
  • Har kørekort.
Vi kan tilbyde
  • En arbejdsplads der vægter høj faglighed og som gerne vil udvikle sig.
  • Et målrettet arbejde med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation.
  • Et tværfagligt miljø med sammenhold på tværs af faggrupper.
  • Engageret og faglig dygtige kollegaer, der vægter humor og god energi.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte Tagtækkergruppens rehabiliteringsleder Mathias Munk Andersen på 6551 3465.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er onsdag den 20. november 2019. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 26. november 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig




Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.

Fakta

Jobområde
Social, Sundhed, Omsorg og Personlig pleje
Ansøgningsfrist
20-11-2019
Arbejdstid
Fuldtid, Deltid
Varighed
Fast
Tiltrædelse
1. december 2019 eller hurtigst muligt

Kontaktperson

Mathias Munk Andersen
6551 3465